Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
I)en norske Historie
Veitsle og til Gjengjæld underholde paa egen Bekostning 20
Hærmænd til Kongens Tjeneste, medens Jarlen skulde underholde 60,
og at Paalæg og Landskylder blev saaledes forøgede, at Haralds
Jarler havde mere Magt end Kongerne fordum».1 I en anden
Kilde heder det, at han «tilegnede sig i hvert Fylke al Odel og
alt Land, bygget og uhygget, ja endog Søen og Vandene; alle
Bønder skulde være hans Leilændinger, saa og de, som
ryddede i Skogerne, Saltbrænderne og alle Vejdemænd, baade paa Sø
og Land, de bleve ham alle tjenstbundne.»2 Disse Efterretninger
har været fortolkede paa forskjellige Maader; men saa meget
synes afgjort, at vi, om vi end ikke kan forstaa dem efter
Ordene, ligesaalidt tør ubetinget forkaste dem, at de bør opfattes
som et Vidnesbyrd om, at Harald ikke lod sig nøie med at
forene i sin Haand alle Fylkeskongernes Magt og al indordne de
øvrige Stammehøvdinger under sig, men at han søgte at
gjennemføre et ganske nyt Statsbegreb, hvorved han navnlig
fornærmede det til den frie Grundbesiddelse knyttede Aristokrati i dets
Selvfølelse. Og Kilderne viser os ogsaa, at mangen en Høvding
eller Storbonde, som ikke vilde deltage i Kampen mod Harald,
da han ryddede Riget for sig, eller som underkastede sig ham,
da han havde seiret, siden, efterat Konsekvenserne af det nye
System traadte frem, fandt det for trangt for sig i Landet og
valgte heller at opgive sin Odel end at taale, hvad de betragtede
som Uretfærdighed og vilkaarlige Overgreb.
Værst medtoges paa denne Maade de til Gulathingslagen hørende
Fylker, navlig de tre sydvestligste: Hørdafylke, Rygjafylke og"
Agder, — udentvivl forud for Haralds Optræden de rigest
udviklede, Vikingernes og Søkongernes rette Hjem. Om dem
gjælder det vistnok med fuld Sandhed, hvad Gudbrand Vigfusson3
har sagt om Norge i Almindelighed, at nemlig deres
Ættearisto-krati efter Harald Haarfagres Tid kan lignes «viö felldan skog:
standa storir runnir eptir her ok hvar, en mikil rjoör å milli».
Denne Del af Landet led saa store Tab ved Grundlæggelsen af
det norske Rige, at den siden aldrig forvandt det. Den spillede
kun en underordnet Rolle i Landets senere Historie. Men at den
forud for det norske Riges Stiftelse har raadet over store og
sterkt udviklede Kræfter: derom vidner tilstrækkelig den
forholdsvis lange Tid, Erobreren behøvede at ruste sig i, inden han
følte sig sterk nok til at binde an med Hordernes, Rygernes og
Egdernes forenede Skarer, og det Rv, som gik af hans afgjørende
Kamp mod disse. I én Sommer underlagde han sig de 8 thrøn-
1 Hskr., Har. Haarf. S., Cap. 6.
2 Egils Saga, Cap. 4.
3 Safn t. Isl., I. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
