Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
147
ode.1 I de irske Annaler henføres nu vistnok det første Angreb
af normanniske Vikinger paa Irlands Kyster til Aar 795, altsaa
til samme Tid, da Vikinger ogsaa begyndte at vise sig ved de
engelske og franske Kyster, og Normannerne omtales ved denne
Leilighed som et fremmed Folk, der nu først blev bekjendt i
Irland. Men om end saaledes Norges Forbindelser med det
keltiske Vesten og navnlig Irland ikke med Sikkerhed kan føres
længere op i Tiden end til Vikingperiodens Begyndelse, et
hundrede Aar omtrent før Harald Haarfagre, maa det paa den anden
Side erindres, at Vikingtogene ingensteds saa tidligt ledede til
Stiftelsen af virkelige Riger og et nøiere Samkvem mellem
Folkene som netop her.
Forholdet mellem Irerne og de norske Indtrængere var et
ganske eiendommeligt og forskjelligt fra Forholdet mellem de
nordiske Vikinger og den indfødte Befolkning i de fleste andre
Lande, hvorhen de normanniske Herjetog strakte sig. I
Almindelighed var dette Forhold et ubetinget fiendtligt. Den
angel-sachsiske, flamske eller gallofranske Befolkning undlod stundom,
lammet af Skræk, at sætte sig til Modværge ligeoverfor de
fremmede Bøvere, hvem de overlod sine Byer eller Boliger til
Udplyndring. Men der høres intet om, at de sluttede Fred og
Venskab med sine Plageaander; de betragtede dem dertil altfor meget
med ublandet Afsky og Skræk som vilde Dyr uden Gnist af
menneskelig Følelse. Hos Irerne derimod var den indre Splittelse,
det indbyrdes Fiendskab mellem Khlanerne sterkere end Hadet
mod de hedenske Normanner. Derfor ser vi, at hos dem meget
hyppig og allerede i Vikingtogenes første Tidsrum enkelte
Khla-ner eller Khlanshøvdinger sluttedeVenskab med Vikingerne og
kjæm-pede ved deres Side mod sine egne Landsmænd.2 Det er klart,
at dette maatte have en intimere Berørelse tilfølge mellem begge
Folk end den, som fandt Sted i Lande, hvor Vikingerne kun
havde for sig Fiender eller Flygtninger. Og dertil kom nu, at de
norske Bosættelser i Vesterlandene dannede en saa at sige
sammenhængende Række, der tillige, paa Grund af de ringe Afstande,
stod i nært og uafbrudt Samkvem med Moderlandet, saa at de
egdske, rvgske eller sognske Stormænd, der havde vundet Land
og Herredømme ved Irlands eller Skotlands Kyster, tillige
bevarede sine Besiddelser i Hjemmet, rimeligvis stundom opholdt sig
i Norge og stundom i Vesterlandene og paa en Maade kunde
1 Ogsaa i de ossianske Digte har man villet linde Vidnesbyrd om Forbindelser
mellem Norge og de keltiske Lande i Vesten, der gaar tilbage forud for
Vikingperioden; se Finn Magnusens Afhandlinger i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1813, 1816 og
11. Men disse Digtes Alder er, som bekjendt, ganske uvis.
* Se Moore, Hist, o f Ireland (1835), II. 11 o. fl- St. Jvfr. Todd, Introd. til
Udgaven af «The war of the Gaedhil with tlie Gaills, S. CX LVII. n. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
