Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
I)en norske Historie
siges at have (len ene Fod i Norge, den anden i Skotland eller
Irland.
I disse Forhold var der givet Betingelser for en Udvikling i
tiere Retninger, som vi tror maa tillægges megen Betydning.
Ikke blot holdtes den krigerske Aand i en stadig Virksomhed
ved de mangeartede Berørelser med en fremmed og i det store
taget fiendtlig Befolkning; ikke blot vandt Høvdingerne og de
store Ætter en mere ophøiet og uafhængig Stilling ved at
forbinde med sine Odelsjorder i Norge Eiendom eller Herredøme i
fremmede Lande. Men ogsaa paa en mere direkte Maade maatte
det nære Samkvem med de keltiske Folkeslag i Vesten virke i høi Grad
vækkende og befrugtende paa Aandslivet hos de norske Stammer
I)en keltiske Race naaede ikke som den germaniske til at
spille en politisk herskende Rolle i Europa. Ydre
Omstændigheder var for en Del Grunden hertil: — Kelterne kom i Berørelse
med den romerske Ståt paa en Tid, da denne endnu havde
bevaret sin fulde Livskraft, — men for en Del vistnok ogsaa
Eiendommeligheder ved begge Bacers indre Udvikling. Hos Kelterne
kom det religiøse Element til at spille en langt mere indgribende
Rolle end hos Germanerne. Der udviklede sig hos dem en egen
Prestestand, som beherskede fuldkommen Stats- og Samfundslivet.
Dette Forhold havde en lidet gunstig Indflydelse i Hensyn paa
Racens politiske og krigerske Dygtighed, men bidrog i andre
Retninger til at fremme dens Udvikling. Druiderne var
Filosofer og Digtere, Bærere af et Aandsliv, som, at slutte efter de
faa Vidnesbyrd derom, der er blevne bevarede til vor Tid, maa
have været et sammenligningsvis merkværdig rigt og modent.
De romerske Erobringer, der strakte sig udover hele Gallien
og Størstedelen af Storbritannien, afbrød i disse" Lande den
eiendommelige keltiske Udvikling. Men i det yderste Nordvesten
hævdede Kelterne sin politiske Selvstændighed, og her, navnlig i
Wales og Irland, fortsatte deres Aandsliv sig, idet "det ved
Kristendommens Indførelse tildels antog nye Former og en ny
Karakter, uden at svækkes eller afbrydes. Kristendommen blev
indført i Irland i Slutningen af det 4de Aarhundrede, ikke ved
Tvang eller voldsomme ydre Foranstaltninger, men ved en
fredelig Missionsvirksomhed. Den nye Religion knyttede sig ved jevne
Overgange til den gamle nationale. Det ved Druidismen
udviklede religiøse Liv overførtes til Kristendommen, og denne
opnaaede derved en Magt og Inderlighed som neppe noget
andetsteds i det middelalderske Europa. Irland blev kaldt «de Helliges
0», og der opstod det Sagn, at dets Jordbund var saa’hellig, at
intet urent eller giftigt Kryb kunde trives paa den. Irland var
gjennem en Række af Aarhundreder et Centrum for Aandslivet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
