Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagres Samling af de norske Fylker
151
med det øvrige Europa, hvilket fremgaar deraf, at de ved Aar
800 endnu ikke havde egne Mynter, og at der heller ikke i den
irske Jord som i den skandinaviske opgraves mange fremmede
Mynter fra Perioden før det nævnte Tidspunkt, — at Irerne, paa
en Tid, da Nordmændene (og de Danske) byggede store Havskibe
og beseilede selve Oceanet i regelmæssige Farter, indskrænkede
sig til Kystfart i Fartøier af en meget primitiv Konstruktion,1 og
at det netop er Nordmændene, hvem de store irske Byer
(navnlig Dublin), skylder sin Opkomst. Men disse Kjendsgjerninger,
som maatte tillægges en afgjørende Betydning, saafremt Talen
havde været om at bestemme et germanisk Folks Kulturtrin, kan
for Irernes Vedkommende ikke gjælde som Vidnesbyrd mod den
dem tillagte høie Civilisation og rigt udviklede Aandsliv. Hos dette
Folk har altid fundets og findes endnu de skarpeste
Modsætninger repræsenterede: den yderste Raahed, et næsten
fuldkomment Vildmandsliv ved Siden af stor Oplysning og stor Luksus.2
Det maa her haves for Øie, at den keltiske Race, saalangt man
kan følge den tilbage i Tiden, viser sig grundforskjellig fra den
germaniske i hele sit Anlæg. Den har aldrig kunnet maale sig
med denne i praktisk og politisk Dygtighed; men den har til
Gjengjæld vist sig overlegen i andre Retninger. Kelternes levende
Fantasi og letvakte Enthusiasme, deres Tilbøielighed til at slutte
sig sammen og gaa op i almene Formaal, deres Svaghed, naar
disse glipper og det gjælder for hver Enkelt at leve sit eget Liv,
danner som en Modsætning til Germanernes Energi, kolde
Overlæg og sterke personlige Selvstændighedsfølelse. Det følger
heraf, at de Kjendemerker paa et høiere eller lavere
Kulturstandpunkt, der er gyldige for Germanernes Vedkommende,
ikke altid slaar til hos de keltiske Folk, idet de samme Sider af
Kulturlivet ikke fra først af gjør sig gjældende med lige Styrke
hos begge Racer. Hvad Germanerne, ifølge deres Væsen,
hurtigst og kraftigst tilegner sig af Kulturen, er netop dens mere
materielle eller praktiske Side. Her kan det derfor være
berettiget at slutte fra en lidet udviklet Søfart eller Handel til et lavt
Kulturstandpunkt i det hele. For de keltiske Folks Vedkommende
derimod, for hvem det baade i gammel og ny Tid har været
karakteristisk at have mere Sans for Musik og Poesi end for
solide Forretninger og at være mere optaget af det fjerntliggende,
de rent aandige Formaal, end af det nærmestliggende og
haandgribelige, er denne Maalestok ikke paalidelig.
Netop den her antydede Modsætning mellem de to Racer, -
1 De saakaldte «Currachs», der var forfærdigede af Kviste, over hvilke der
var udspændt Huder. Moore, 1. c., T. 190.
2 Moore, /. c., I. 186 t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
