Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
I)en norske Historie
ligeledes lik Betydning for Europa. Medens i Irland Druidisniens
religiøs-filosofiske Side traadte sterkest frem, var det her
navnlig dens poetiske, som gjorde sig gjældende. Middelalderens
Romantik og Ridderpoesi har sin Hovedkilde hos Kymrerne.
Hos intet Folk har maaske Digtekunst og" Poesi spillet en saa
stor Rolle som hos dette. «Fremmede, som kom til Landet,»
fortæller en Forfatter fra det 12te Aarhundrede, «modtoges med
den største Gjæstfrihed og underholdtes fra Morgen til Aften med
Sang og Harpespil.»1 Der var en Harpe i hvert Hus, hvor fattigt
det end var; siddende i en Kreds om Spillemanden underholdt
man sig ved at synge Viser og Vers. Poetiske eller musikalske
Veddekampe fandt jevnlig Sted, mellem enkelte Mænd eller
mellem hele Landsbyer. Digterne var de ledende Mænd i
Folkeforsamlingerne; paa deres Stemme beroede ofte Krig og Fred og
Afgjørelsen af de allervigtigste Statshandlinger. Dette
Poet-Regimente har ganske vist havt sine Skyggesider; men det vidner
ialfald om den høie Agtelse, hvori Kunsten stod, og vi behøver
blot at erindre, at den kymriske Poesi gjennem
fransk-norman-niske og angelsachsiske Efterligninger længe vedblev at beherske
Europa, for at erkjende, at den ikke har savnet indre Gehalt.2
Ogsaa med Wales maa Nordmændene fra sine nærliggende
Bosættelser paa den irske Østkyst og paa Øerne mellem Irland
og Storbritannien (Svderøerne og Man) have staaet i nær Berørelse,
og det allerede længe forud for Harald Haarfagres Tid, og
herved bestyrkes vi altsaa endnu mere i vor Forestilling om den
høie Betydning, som disse norske Smaariger i Vesten maa have
havt for Udviklingen af Nordmændenes Aandsliv nærmest forud
for den sikre Historie.
En nyere dansk Forfatter3 har, idet han omtaler de irske
Historikeres Klagemaal over, at Normannernes Herjinger
nedbrød deres Lands gamle Civilisation og kvalte de rige Spirer til
en national irsk Literatur, udtalt Tvivl om denne Civilisations
foregivne Høide og fremsat den Mening, at de nordiske Folk, specielt
Nordmændene, i Vikingperioden ikke skulde have staaet lavere, men
snarere høiere end Irerne, af hvem de følgelig ikke skulde have
kunnet lære noget synderligt, idet han henviser til, at Irerne før
Nordmændenes Ankomst til Landet ikke syntes at have drevet
synderlig Handel eller at have staaet i nogen levende Samfærdsel
’ Giraldus Cambrensis. Jvfr. Thierry, Hist. d. 1. conquéte de l’Angleterre.
3 Om Bardevæsenet og Digtekunsten hos Kymrerne se Walter, I)as alte Wales.
De ældste endnu bevarede Levninger af den gamle bretske eller kymriske Poesi
skriver sig fra det 0te Aarhundrede og er udgivne af Villemarqué under Titel:
«Poéines des Bardes Bretons du 6- siéele, Paris 1850». — I den følgende Tid
vedblev Poesien at blomstre i Wales og tog et nvt Opsving i det 12te Aarhundrede.
Se Walter, l. c., S. 305.
3 Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene, S. i!2 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
