Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 191
saameget mindre Betænkelighed ved "at optræde som sin Broders
Medbeiler, da denne havde vist ham Fiendskab, fra han var et
spædt Barn. Straks han var kommen til Norge, for han op til
det Throndhjemske for at møde den Mand, der øiensynlig har
været Hovedet for de misfornøiede og den hele Bevægelses Leder,
nemlig Sigurd Jarl paa Lade. De to sluttede et Forbund,
hvorved Haakon lovede Jarlen stor Magt, saafremt han opnaaede at
blive Norges Konge. Dernæst sammenkaldtes et Thing, og det
er nu bekjendt, hvorledes Haakon her vandt Thingalmuen for sig
ved at tilbyde at give Bønderne deres Odel tilbage, naar de vilde
yde ham Hjælp og Styrke til at naa Kongedømmet, og hvorledes
Rygtet om dette Tilbud «Høi som Ild i vissent Græs helt øst til
Landsenden» og overalt drog Folket over paa Haakons Side, saa
at Eirik ikke vovede at optage Kampen med ham, men saa sig
nødt til at forlade Norge med sin Kone, sine Børn og de faa, der
forblev ham tro og vilde følge ham.
Haakon blev saaledes Norges Overkonge; Rigsenheden
opretholdtes; men Kongedømmet havde maattet træde tilbage fra den
herskende Stilling, som det indtog under Harald Haarfagre.
Odelens Tilbagegiveise var et Slags Haandfæstning, hvorved
Kongedømmet bandt sig ligeoverfor Aristokratiet,’ — et Kompromis,
hvorved Stammehøvdingerne erkjendte Kongens Overhøihed, mod
at han erkjendte deres Suverænitet hver i sin Kreds.
Som ved Harald Haarfagres Tilegnelse, saaledes maa ogsaa
ved Haakons Tilbagegivelse af Odelen de politiske eller rent
moralske Hens3’n, derimod ikke de fiskalske, have været overveiende.
De nye Byrder, som Harald havde paalagt, de Indgreb af en mere
materiel Art, han kan antages at have gjennemført i den enkeltes
Eiendomsherlighed (t. Eks. ved at tilegne sig Almenninger, Vrag,
jordfundet Gods), synes ialfald for en Del at være blevne
fastholdte. Men, hvad der var det væsentlige: disse Byrder eller
Indgreb blev fra nu af betragtede som hvilende paa en mellem
Folk og Konge frivillig afsluttet Overenskomst, der ikke af nogen
af Parterne ensidig kunde brydes eller overskrides; de ophørte
at have det Udseende af tvungen Forpligtelse, af Paabud, udgaaet
fra enhver enkelt ubetinget overordnet Myndighed, der fremfor
alt maa have været stødende for Hersernes og Holdernes
aristokratiske Selvfølelse. Kongedømmet har opgivet den nyere
europæiske Karakter, som Harald Haarfagre havde søgt at give det.
Den norske Enekonge eller Overkonge beholdt vel mere udstrakte
Rettigheder end dem, der havde tilkommet Fylkeskongerne; men
hans Myndighed kom dog nu til at blive af væsentlig samme
Art som disses: — en til visse bestemte Tilfælde indskrænket
1 Munch, N\ F. H., /. 1. 714-15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>