Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Den norske Historie’]
strenge Regimente. Han skildres som en vældig Krigsmand, stor,
sterk og smuk, men tillige ublid, faatalende og ubetænksom. Man
faar et Indtryk af, at han bedre har forstaaet sig paa at være en
Hærkonge i gammel Stil, hvis Omsorg var indskrænket til den
Haandfuld Krigere, der omgav ham, end paa at raade for Land
og Hige. Hans Forhold ligeoverfor Egil Skallagrimssøn, der havde
dræbt en af hans Sønner og paa anden Maade haardelig
fornærmet ham, og hvem han desuagtet skjænkede Livet, da han engang
var falden i hans Vohl, tyder paa, at hans Karakter ikke har
savnet et Drag af Ædelmodighed; men den maa paa den
anden Side have været svag og uselvstændig. Han lod sig lede
af sin Dronning, Gunhild, og om hende heder det, at hun var
ordsnild og klog, men underfundig, troløs og begjærlig efter Gods
og Magt. Var den Myndighed, Harald Haarfagre havde
tilegnet Kongedømmet, allerede i og for sig en trykkende, maatte
den føles som ganske utaalelig, naar den kom i Hænderne paa
en Kvindes Lune. Det varede derfor ikke længe, inden Eiriks
Styrelse blev saa forhadt, at der kunde prøves paa en almindelig
Opstand. At vende helt tilbage til den gamle Tingenes Orden
synes der imidlertid ikke at have været Tanke om;
Grundlæggelsen af det norske Rige og Haraldsættens Ret til
Overkongedømmet var nu engang fuldbragte Kjendsgjerninger, som man paa en
vis Maade anerkjendte, eller som man ialfald ikke uden videre
formaaede at sætte sig ud over. Seiren opfattedes i hin Tidsalder
som en Gudsdom og kunde give endog den voldsomt tilblevné
Myndighed et Skin af Legitimitet i Folkets Øine. Det gjaldt
altsaa at stille op imod Eirik en anden af Harald Haarfagres
Æt-mænd, der havde de samme Arvekrav, og om hvem de Misfornøiede
kunde slutte sig. Da ingen af Haralds i Landet gjenlevende
Sønner eller Sønnesønner synes at have havt Evne eller Vilje til at
optræde som Fører i en almindelig Opstand, kastede man sit Blik
paa hans yngste, hos Kong Ædhelstan i England opfostrede Søn
Haakon. Forstandige Mænd sendte, som en af de ældste og
paa-lideligste Kilder beretter,1 hemmelig Bud til denne det andet Aar
efter Harald Haarfagres Død og opfordrede ham til at komme
tilbage til Landet. Haakon fulgte Opfordringen; han maatte have
1 «f>a quauddo vitrir menn Hokon aftr i land mej) laund tveim vetrom eftir
andlatt Haralds harfagra». Aagrip, Sa.mlL t. N. F. H., II. 278. — Thjodrek Munk
fortæller (Cap.2. Scriptt. rerr. Dan. II. 314): Qvem (o: Haakon) Norwagienses
revocaverunt propter crudelitatem fratris et præcipue uxoris ejus Gunnildar et
eonstituerunt sibi regem». — I lireve chronicon Norvegie hos Munch, Symh. ad
hist. Norv., S. IT, heder det: «Hie (»: Eirik Blodøxe) a fratre suo Hacone
alumpno Adalstani, idem consiliantibus Norwegie primatibus, regno privatus in
Angliam profugus secessit». — Maaske har disse to været Aagrip’s Kilder, se
Storm, Norske Historieskrivere paa Sverres Tid, Aarb. f. Nord. Oldk. 1871, S. 411
jf. - Jvfr. Munch, N. F. H., I. 1. 707.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
