Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 193
og hans egen Familjeinteresses Standpunkt, vistnok det klogeste
og bedste, han kunde gjøre. Det var bleven nødvendigt at give
efter for at holde det hele sammen. Kongedømmet som
Repræsentant for den nationale Enhed opnaaede dog paa denne Maade et Slags
retslig Anerkjendelse ved Siden af Stammehøvdingernes
Myndighed og Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse; det ophørte at staa
som et blot og bart Voldsherredømme, og, for at dets
Magt-omraade skulde udvides varigt og sikkert, for at Enhedsstaten
paa en afgjørende Maade skulde kunne bøie Stammeaanden under
sig og opløse Stammeforfatningen, krævedes der aandige
Forudsætninger, som først Kristendommens Indførelse kunde bringe
tilveie.
Den gamle Forfatning var nemlig paa det nøieste knyttet til
den gamle Religion. Det fælles Thing var knyttet til det fælles
Tempel, Ledelsen af den offentlige Retspleie til Værdigheden som
Offerprest og Tempelforstander. Saalænge Hedenskabet stod ved
Magt, var derfor Høvdingernes selvstændige Myndighed, hver i
sin Kreds, den af Religionen sanktionerede Retsorden, som derfor
ogsaa trods ydre Nederlag kunde hævde sig som det egentlig
gyldige, det fundamentale, hvortil Kongedømmet maatte støtte sig
for at opnaa en virkelig retslig Karakter og ophøre at fremstille
sig som noget ganske principløst og vilkaarligt, saa at Forholdet
snarere maatte siges at være, at Kongedømmet bares af
Høvdingmagten, end at denne var underordnet hint. En gjennemgribende
Forandring i dette Forhold maatte derimod indtræde ved
Kristendommens Indførelse. I Kristendommen fandt det nye
Kongedømme en aandig Basis at staa paa, der var helt uafhængig af
Aristokratiet. Idet den nye Religion indførtes, blev tillige den
religiøse Sanktion overført fra Stammeforfatningen til
Enhedsstaten, og Kongedømmet kom derved til at repræsentere en høiere
og bedre Ret ligeoverfor Aristokratiet, som det i Kraft heraf
kunde underordne sig paa en fast og varig Maade. Det syntes
saaledes at ligge i Sagens Natur, at Repræsentanterne for
Enekongedømmet og den af Harald Haarfagre grundede Ståt maatte
slutte sig til Kristendommens Sag og forfegte den som sin egen,
medens Hedenskabet maatte finde sine ivrigste Forsvarere inden
Fylkesaristokratiet. Og i det store taget ser vi ogsaa Rollerne
fordelte saaledes under den voldsomme Brydning mellem de to
Religioner, der i Norges Historie fylder de sidste Aartier af det
10de og de første af det Ilte Aarhundrede.
Haakon Adalsteinsfostre selv var opdraget i et kristent Land
og kom som Kristen tilbage til Norge. Det er bekjendt, at han,
efter at have sikret sig Besiddelsen af den overkongelige
Værdighed og efter at have vundet Folkets Yndest ved sin aarsæle og
13 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
