Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 199
dømmet og den moderne Ståt; Kristendommens første aabenbare
Angreb paa Hedenskabet havde ført til, at dette hævede sig med
fornyet Styrke og stillede sig skarpt op mod den nye Religion,
der forsøgte at vinde Indgang.
Haakon Jarl var Hedning og, som det lader, en ivrig, oprigtig
troende. Allerede ved sin første Færd søndenfra langs Landet,
da Landsfolket gik ham til Haande, bød han, at Hovene, som
Eirikssønnerne havde ødelagt, skulde gjenoprettes og Blotene
gjen-optages; et til hans Ære forfattet, samtidigt Skaldekvad (Vellekla)
berømmer ham, fordi han «lod sine Mænd opbygge Gudernes
Helligdomme, saa Krigerne atter vendte sig til Blot».2 Han kaldes
oftere i Sagaerne «Blotjarlen», og der berettes Træk af ham, der
synes at tyde paa den mørkeste Overtro og en næsten vild
Fanatisme. Dette bør nu vel fordetmeste betragtes som Overdrivelse
og senere Udpyntning. Nordmændenes hedenske Beligion var
efter sit hele Væsen kun lidet skikket til at indgyde nogen
særdeles brændende Iver, allermindst kunde den være det paa en
Tid, da den maatte siges at have overlevet sig selv og var
undergravet paa alle Punkter af en ved fremmede religiøse
Forestillinger fremkaldt og næret Refleksion. Hvad der fornemmelig
bevarede hos Hedenskabet dets Modstandsevne ligeoverfor
Kristendommen, yar dets Forbindelse med Stammeforfatningen, dets
Retydning som en af Støtterne for Høvdingklassens politiske Vælde.
Det var vistnok ogsaa denne Sammenhæng, der gjorde Haakon
Jarl — som hans Fader Sigurd før ham — til den ivrige
Blotmand og Aasadyrker. Hans politiske Interesser som Fører for
den aristokratiske Reaktion ligeoverfor Kongedømmet og
Enhedsstaten maatte drive ham til at slutte sig til Hedenskabet. Men
han har gjort dette med en Styrke, som var usedvanlig paa hans
Tid, da Slaphed og en raa, ved Vikinglivet udviklet Rationalisme
var bleven forherskende inden den hedenske Verden. Hans
religiøse Overbevisning har, om end bestemt ved den politiske
Partistilling, alligevel været hel og oprigtig; ellers skulde han vel neppe
være blevet den mægtige Høvding, han blev; det var vel ikke
mindst derved, at der hos ham var fuld Sammenhæng mellem
den religiøse Overbevisning og den politiske Interesse, at han blev
istand til at beherske de svagere og mere vaklende Gemytter. Og
Folket hang endnu saavidt fast ved Hedenskabet, om ikke af
andet, saa dog af gammel Vane, at Haakons Optræden som Blotenes
Fornyer og de hedenske Gudehovs Gjenopbygger vandt ham
almindelig Yndest. Dertil kom, at der nu efter Ufreden og Uaarene
under Eirikssønnernes Styrelse indtraadte bedre Tider. Der blev
2 Hskr., S. Ol. Tryggv., Gap. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
