Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Den norske Historie’]
medens Høvdingerne i Haakon Jarl saa sin naturlige Fører.
Mellem ham og Danekongen sluttedes en Overenskomst, hvorefter
han forlehnedes med 7 Fylker, nemlig Rygjafylke, Hørdafylke,
Sogn, Firdafylke, Søndmøre, Raumsdal og Nprdmøre, paa de
Vilkaar, at han skulde afgive Halvdelen af de kongelige Indtægter
og forpligtedes til at understøtte sin Lehnsherre med Vaabenmagt,
naar denne krævede hans Hjælp i Krigstilfælde. Det
Thrond-hjemske og de nordenfor liggende Fylker, Naumdalen og
Haalo-galand, s3’nes at være betragtede som hans fædrene Arv, hvilken
han tog i Besiddelse i eget Navn, saa at han dels som Vasal, dels
som uafhængig Hersker, raadede over hele det nordenfjeldske
Norge fra Lindesnæs til Haalogalands nordligste Grænse. Det
søndenfjeldske — Viken med Oplandene — har Danekongen
vistnok stillet under sit umiddelbare Herredømme, medens han kun
forbeholdt sig en Overhøihed over det øvrige.
Harald Haarfagres Verk syntes paa denne Maade at være revet
næsten helt til Grunden og Landets Forfatning at være bragt
tilbage til det Punkt, hvorpaa den stod før hans Optræden.
Haakon Jarl var ved sine Ætte-Traditioner knyttet til
Stammehøvdingerne og" havde opnaaet sin Magt ved deres Hjælp; han var kun
Jarl og en anden Konges Vasal, saa at han ikke kunde kræve
en saadan «potestas jubendi» som den, Harald Haarfagres
Kongedømme havde gjort Paastand paa. Ved Haakon Adalsteinsfostre
var vel Odelen bleven givet tilbage og Kongedømmet i Formen
gaaet over fra en herskende til en blot ledende Stilling; men han
var dog som sin Faders Søn Arving til Krav og Tendenser, der
ikke godt lod sig forlige med det saaledes etablerede Forhold;
derimod var Haakon Jarl efter sin Æt og Stilling fuldkommen
skikket til at være de forbundne Stammehøvdingers Formand.
Det søndenfjeldske Norge blev, efter hvad der er Grund til at
antage, stillet under den danske Konges umiddelbare Herredømme;
men dette Herredømme har ikke paa langt nær kunnet være saa
generende for Aristokratiet som en indenlandsk Konges; thi, som
det heder, «udenlandske Høvdinger var jævnlig borte og brød sig
kun lidet om, hvad Folk foretog sig, naar de kun fik slig Skat af
Landet, som de havde betinget sig».1 Landet var splittet ad: en
Del tilhørte det danske Rige, en anden stod under Danekongens
Overhøihed, en tredie raadede Haakon Jarl for som uafhængig
Hersker; Stammeaanden havde seiret over den nationale
Enheds-og Selvstændighedsfølelse; Aristokratiet havde seiret over Konge-
1 Hskr., S. Ol. li. helga, Cap. 34. Her lægges Kong Rørek disse Ord i
Munden: «Er Gunnhildar synir réöu fyrir Iandi, f>å varö öllum leitt f>eirra ofriki ok
üjafnaör, at lieldr vildu menn liafa ütlenda konunga yfir sér ok vera sjålfråöari,
J)vi at ütlendir höföingjar varu f>eim jafnan fjarri ok vönduöu litt um siöu manna,
höföu slikaii skatt aflandi, sem f>eir skildu sér.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
