Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fylkesaristokratiets Reaktion mod Kongedømmet og Statsenlieden 201
standere ligeoverfor det norske Kongedømme og dermed ogsaa
ligeoverfor Norges politiske Selvstændighed; men Nationalaanden
var dog ogsaa levende hos dem og maatte, til Trods for alle
Interesser, der førte i en modsat Retning, bestandig styrkes under
de Brydninger med Nabolandene, hvortil den indre Splittelse
jævnlig førte. Efterat den nationale Enheds- og
Selvstændigheds-følelse én Gang havde arbeidet sig frem til et stort Udtryk, der
havde indprentet sig i Alles Bevidsthed, og efterat den havde
sammenknyttet sig med Erindringen om en mægtig Personlighed,
der var bleven Gjenstand for meget Had, men for endnu mere
Beundring, kunde den vel for en Tid trænges i Baggrunden, men
ogsaa kun for en Tid, og saa at den altid stod færdig til at gjøre
sig gjældende paany og tage sit Mon igjen.
Haakon Jarl var som Eirikssønnerne kommen til Magten ved
dansk Hjælp. Han repræsenterede til den ene Side
Fylkesaristo-kratiet, Selvstyrelsen i Folkets engere Kredse, og til den anden
Side de udenlandske Kongers Principat over Norge eller Dele af
Norge; det ene fulgte paa en Maade med det andet eller var
betinget af det. Men ogsaa han blev drevet til at bryde med det
Overherredømme, i hvilket han fra først af havde søgt sin Støtte,
og da han unddrog sig enhver Lydighedspligt ligeoverfor den
danske Konge og optraadte som fuldt uafhængig Hersker over
det nordenfjeldske Norge, fandt han almindelig Tilslutning hos
Høvdingerne, skjønt baade han og de derved paa en Maade kom
udover, hvad der var Forudsætningen for deres Magt, Betingelsen
for deres Seir over det nationale Kongedømme. Den danske Konge
vilde ikke finde sig i Frafaldet; han foretog ødelæggende
Herjetog til Norge for at tvinge Landet til Lydighed, men udrettede
intet andet end at styrke Nordmændenes nationale Selvfølelse og
og deres Uvilje mod den fremmede Overhøihed. Haakon slog de
danske Angreb tilbage og vandt navnlig stor Berømmelse ved sin
Seir i Hjørungavaag over de med Danekongen forbundne
Joms-vikinger. Hans Popularitet voksede herved endnu mere, og han
følte sig fuldkommen befæstet i sin StHling. Men nu forandrede
hans Styrelse sin Karakter; han blev haard og vilkaarlig og søgte
at hævde sig en fuldkommen suveræn Myndighed. Saaledes brød
han ogsaa med den anden Forudsætning for den af ham
grundede Tingenes Orden, nemlig Overensstemmelsen med
Stamme-aristokratiet, som hvis Fører han fra først af var optraadt, og
banede derved Veien for sit eget Fald og for en Bestauration af
Harald Haarfagres Kongedømme. Han havde tilegnet sig en
monarkisk Herskermagt; men skulde et saadant «ofriki» taales,
maatte det dog synes bedre at taale det af en Konge, en Ætling
af Harald Haarfagre, der havde et Slags nedarvet Bet dertil, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
