Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Trygg’vessøn. — Kristendommens Indførelse
203
Skjæbnen lægger de store Opgaver ligesom fuldt færdige til
Løsning, og som besidder Evne til at løse dem. Han kom til
Magten uden at skylde Dane- eller Svea-Kongen noget, saa at han, i
Modsætning til sine nærmeste Forgjængere, uden Afslag eller
Indskrænkning kunde repræsentere Norges politiske Selvstændighed,
hvormed Kongedømmet var sammenknyttet, og som det maatte
søge sin Styrke i at repræsentere. Han var heller ikke paa samme
Maade som Haakon Adalsteinsfostre bunden ligeoverfor
Aristokratiet. Han optraadte, da han kom til Norge for at gjøre sine
Arvekrav paa Riget gjældende, i eget Navn og paa egen Haand;
det var ikke Høvdingerne, der havde indkaldt ham, eller som
stillede ham op, og der bestod ingen Aftale mellem ham og dem;
de trængte gjensidig til hverandre, saa at, efter Sagaens Udtryk,
«hvårir uröu ö^rum fegnir»;’ men Forholdet synes snarere at være,
at han kom dem til Hjælp, end at de hævede ham til Magten.
Han fremstillede sig som en Frigjører fra det Aag, der var
bleven lagt paa Folket af Blotjarlen, i hvem Hedenskabet havde
fundet sin sterkeste Repræsentant, ved hvem det havde reist sig
og hvis Fald atler maatte ryste det i sin Grundvold. De ydre
Vilkaar, under hvilke han naaede at blive Norges Konge,
samvirkede saaledes med hans personlige Egenskaber for at gjøre
ham til den seirende Forkjæmper for en ny Tingenes Orden.
Han havde fra sin tidligste Ungdom tumlet sig om paa
Herjetog i fremmede Lande og var efterhaanden naaet op til at blive
øverste Anfører for en Vikingflaade, der var sterk nok til at
foreskrive den engelske Konge Love. I England antog han Daaben
og opholdt sig dernæst, efter at have sluttet Fred med den
engelske Konge, i nogen Tid paa Irland, hvor hans Beslutning at
prøve paa at gjenvinde sit fædrene Rige kom til Modenhed. Begge
disse Landes Kirkesamfund udmerkede sig i hin Tidsalder ved
sit ægte kristelige Liv; begge udsendte Skarer af Missionærer, der
overgik alle andre i from og opofrende Iver for sin Religion.
Det er aabenbart, at denne Religion fra først af har gjort et dybt
Indtryk paa Olaf Tryggvessøn, og at Daabsantagelsen for ham
var noget ganske andet, end hvad den var for de fleste nordiske
Vikinger, der lod sig kristne: en blot Affære, hvorved det fremfor
alt gjaldt at opnaa visse ydre Fordele. Hans hele følgende Bane
blev bestemt af den kristelige Troesiver. Da lian besluttede at
vende tilbage til Norge, syntes hans personlige
Ærgjærrigheds-formaal: at gjenopreise Harald Haarfagres Kongedømme,
uadskillelig forbundet med Tanken om at udrette noget for
Kristendommens Sag; derfor førte han flere Geistlige med sig. Og neppe
var han bleven hyldet rundt i de norske Fylker, inden han med
1 Hskr. S. Ol. Tr., Cap. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
