Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Trygg’vessøn. — Kristendommens Indførelse
205
paa en saadan Maade, maa have havt en meget udvortes Karakter.
Forsaavidt ikke Daaben ligefrem blev paatvungen, antoges den
dog ialfald af rent ydre Grunde. Stormændene lod sig ligefrem
bestikke; de kjøbslog ligefrem med Kongen om den Pris, for
hvilken de vilde skifte Tro, eller de blev i bedste Fald vundne
ved deres Hengivenhed for ham, ved det Indtryk, som hans
mægtige Personlighed havde gjort paa dem. Mængden fulgte efter,
fordi den var vant til i alle store Spørgsmaal at lade sig lede af
sine Høvdinger. En virkelig indre Tilegnelse af den nye Tro kan
kun have hørt til de sjeldneste Undtagelser. Alligevel, — saa
overfladisk end den Seir var, som blev vunden for
Kristendommen ved Olaf T^ggvessøns Iver, maa den dog betragtes som et
stort, afgjørende Omslag.
Hedenskabets Modstandsevne var derved definitivt og for alle
Tider brudt. Efter det Forhold, hvori de hedenske Nordmænd
i Almindelighed synes at have stillet sig til sine Guder, maa
Indtrykket af, at disse har ligget under i den første store
Styrkeprøve med de Kristnes Gud, være bleven bestemmende.1 Den
hedenske Nordmand kaldte Guderne sine «Venner»;2 Forholdet
mellem ham og dem opfattedes som et Slags Kontraktsforhold,
hvori begge Parter var lige interesserede og lige forpligtede; han
følte sig ikke anderledes bunden ligeoverfor dem end ligeoverfor
en Høvding, i hvis Tjeneste han var traadt mod gode Gaver og
Beskyttelse; viste det sig, at de ikke formaaede at yde denne, at
de ikke engang kunde beskytte sig selv, da var Forholdet at
betragte som opløst. De Kristnes Gud havde gjennem Olaf
Trygg-vessøns seirende Optræden godtgjort, at han var sterkere end
Æserne; det var altsaa fordelagtigere at tjene hin end at tjene
disse; for et lidet religiøst og meget beregnende Folk, som
Nordmændene var, laa en slig Slutning nær, og, om de end ikke
derved blev Kristne, saa ophørte de dog ialfald at være Bekjendere
af den hedenske Religion.
I politisk Henseende maatte dernæst den blotte ydre
Gjennemførelse af Kristendomspaabudet være tilstrækkelig til at fremkalde
et radikalt Skifte i Situationen. Olaf Tryggvessøn var
rundhaandet med Gaver og Forlehninger, hvor det gjaldt at vinde nogen
for den nye Tro; han maatte gjøre Indrømmelser ligeoverfor
Høvdingerne, hvis Holdning var bestemmende for det øvrige
Folk; men hvad Kongedømmet saaledes paa den ene Side opofrede
af Magt, vandt det rigeligt igjen paa den anden. Naar Kristen-
1 Se Keyser, Den norske Kirkes Historie, I. 46—47.
2 Saaledes svarede Thrand i Gata paa Færøerne, da Sigmund Brestessøn
opfordrede ham til at lade sig kristne: «Ekki mun ek bregdast vinum minum
hinum fornum.» Færeyinga pdttr, i Flatøbogen I., S. 367. — Jvfr. de hos Maurer,
Bekehrung d. norw. St., II. S. 44—53 samlede Eksempler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
