Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Hellige. — Kristendommen og Enhedsstatens endelige Seir 229
festlige Sammenkomster; et saadant «samburöaröl» skulde holdes
ved Jul; dette kom til at svare til det hedenske Midtvintersblot;
et andet skulde holdes før Allehelgensdag, der svarede til
Høsteller Vinternatsblotet; et tredje ved Jonsoktid, der svarede til
Sommerblotet, og ved disse kristelige Gilder drak man nu
Kri-stus’s, Jomfru Marias og Helgenernes Minde, ligesom man før
havde drukket Æsernes, og Bægrene indviedes til Kristus og
Jomfru Maria «til ars ok til friöar».1 Den norske Kirkelovgivning,
saadan som den istandbragtes væsentlig ved Olaf den Helliges
Omsorg, var nærmest dannet efter Forbillede af den engelske og
udmerkede sig i det hele, ligesom denne, ved en større
Selvstændighed ligeoverfor den romerske Kirkeret og ved en
omhyggeligere Afpasning efter Landets egne Forhold, end hvad der var
sedvanligt .2 De engelske eller de i den engelske Skole opdragne
Prester, d er under begge Olafernes Ledelse gjennemførte
Omvendelsesverket i Norge, søgte at knytte sig saa nær som muligt til
Folket og at lempe sig saameget som muligt efter dets
Tænkemaade og Levevis. De maa have forstaaet at gjøre dette meget
bedre end de tyske Prester, der udbredte Kristendommen i
Danmark og Sverige, og deres Aand meddelte sig til den af dem
opdragne Geistlighed og lik Betydning for den følgende Udvikling.
— Hvad der her er sagt om den norske Kirke i Almindelighed,
gjælder nu ganske i Særdeleshed om Kirken paa Island. Ogsaa
denne grundlagdes ved Olaf Tryggvessøns Iver og synes under
sin senere Udvikling nærmest at have sluttet sig til det engelske
Mønster; men i endnu høiere Grad end i Norge blev
Omvendelsesverket paa Island gjennemført ved Landets egne Kræfter, og i
endnu høiere Grad lik her Geistlighed og Kirkevæsen en
udpræget national Karakter. Allerede Landets første Biskoper var
indfødte Mænd, der hørte til de høibyrdigste og ældste Slegter, og
som følgelig maatte være paa det nøieste knyttede til det med
Hedenskabet udviklede Stats- og Samfundsliv og fortrolige med
de nationale Traditioner. De islandske Høvdinger og
Godords-mænd opførte i Regelen paa sine Gaarde Kirker istedetfor de he.
denske Hov, forat deres Myndighed kunde bevare saameget som
muligt af den religiøse Karakter, som den havde havt, medens
Hedenskabet stod ved Magt, og tog selv Prestevielse eller lod sine
Sønner oplære og vie til Prester ved de af dem opførte Kirker.
Den saaledes sammensatte Geistlighed kunde ikke komme til at
danne nogen særskilt, fra det øvrige Folk skarpt afsondret Stand.
1 Gul a thing si., Cap. 6 & 7; Frostathinysl., II. S. 1. Munch, N. F. II., I. 2.
S-637-38. Jvfr. S. 276 Not. 2. Keyser, Kirkehist., I. 48. Maurer, Bek. d. norw. St.
II. U2. ff.
2 Keyser, Kirkehist., I, 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
