Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22K
Den norske Historie
mede Fyrster, til hvilke ialfald Danmark stod i et bestemt udtalt
fiendtligt Forhold. I Norge derimod var det Landets egne,
indfødte Konger, i hvem Folket kjendte sig selv igjen, hvis Minde
det omfattede med Beundring og Hengivenhed, der havde staaet
i Spidsen for Omvendelsesverket. Herved opveiedes den
Voldsomhed, hvormed det var bleven gjennemført. — Olaf
Tryggvessøn og Olaf den Hellige var begge i England blevne vundne for
Kristendommen;1 de understøttedes begge i sin Virksomhed for
Kristendommens Udbredelse af engelske Prester; den norske Kirke
var en Datter af den engelske og vedblev at staa i den nærmeste
Forbindelse med Landene i Vesten (England og Irland) og at
hente sine Forbilleder herfra. Den danske og den svenske Kirke
derimod udgik fra den tyske; det var den hamburgsk-bremiske
Geistlighed, som, under Beskyttelse af de tyske Keisere, stiftede
den og gav den sin Karakter. Men den engelske (og irske) Kirke
havde fra først af en mere national Retning end den
tysk-frankiske og vedblev stedse at ud merke sig fremfor denne ved sine
mere tolerante Principer ligeoverfor Folkets nedarvede Skikke og
Sedvaner, ved sin Tendens til at bane jævne Overgange fra det
gamle til det nye, ved sin Geistligheds Sans for det nationale
Sprog og de nationale Traditioner,2 ligeoverfor hvilke derimod
den tyske Geistlighed stillede sig ubetinget fiendtlig og afvergende.
Denne Karakter overførtes nu ogsaa paa den norske Kirke, der
udsprang fra den. I de hedenske Fylkes- og Heredshovs Sted
reistes Fylkes- og Heredskirker; den nve Kirkeordning sluttede
sig saaledes paa en udvortes iøjnefaldende Maade til den
hedenske Tempelordning; i de kristne Love optoges Bestemmelser om,
at Bønderne skulde holde visse Sammenskudsgilder eller
«sani-buröaröl», der knyttedes til de kristelige Fester, paa samme Maade
som ogsaa de hedenske Offerhøitider havde været forbundne med
1 I)et heder vel i Sagaerne, at Olaf Haraldsson blev døbt i Norge som et
tre-aarsgammelt Barn, og at Olaf Tryggvessøn selv stod Fadder til ham. Denne
Efterretning er imidlertid noget tvivlsom (se Maurer, Bek. d, noriv. St., I. 513—514),
og vist synes det ialfald at va-re, at han først i England tilegnede sig den nve
Tro paa en mere inderlig Maade.
2 Lappenberg, Gesch. v. England, I. 163, siger, idet han omtaler Valget af
indfødte Angelsachsere til Biskoper i den nystiftede engelske Kirke: «Der Mangel
anfremden, der römischen Kirche ergebenen Geistlichen entschuldigte in den
Ali-gen der Zeitgenossen diese Wahlen; doch wurde geråde durch die Zuziehnng
der Eingebornen zu der höheren Geistlichkeit es inöglich, dass die Kirche de
Angelsaclisen so früh eine nationale wurde, dass Liturgie, Bitual, Gebete und
Predigten in der deutschen Landessprache so frühe erklangen und zu den
Herzen des Volkes dringen konnten. Die Beihehaltung der germanischen
Eigenna-men, die Eigentliümliehkeit des angelsachsischen Kalenders und der Feste, der
geringe Einfluss des römischen Kirchenrechts, die Ausbildung der Landessprache
durch die Geistlichen, die geschwächte Einwirkung Roms auf die Landesherren
sind die unter sich zusammenhängenden Vorzfige durch ihre frülieren Mangel
wahrliaft bereicherten Kirche.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
