Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Hellige. — Kristendommen og Enhedsstatens endelige Seir 243
hos de sydgermaniske Folk, og som havde sit Udgangspunkt i
Tjenesteforholdet til Kongen. I Danmark og Sverige derimod,
hvor Stammearistokratiet ikke havde været saa talrigt eller sterkt
befæstet, fandt en saadan Adel bedre Plads for sin Udvikling, og
denne Adel maatte, netop fordi den var nyere, fordi den fra først
af var oprunden med den moderne Ståt og havde mere
Overensstemmelse med Adelen i det øvrige Europa, gaa fremad i Kraft,
medens den gamle tabte sig, saa at Forholdet mellem de
skandinaviske Folk i denne Henseende tilsidst vendte sig helt om: Norge,
der begyndte med at være de store Ætters Land par excellence,
endte med at have en Adel, der baade i social og politisk
Henseende stod langt under Naborigernes og langtfra i samme Grad
som denne formaaede at følge med i Udviklingen og opfylde de
Krav, der stilledes til den.
Her er imidlertid Forhold berørte, som først gjorde sig
gjældende længe efter det Tidspunkt, hvorved vi foreløbig havde
stanset. — Ved dette Tidspunkt synes det norske
Lendermands-aristokrati endnu at staa i sin fulde Kraft og var utvivlsomt langt
sterkere end Aristokratiet i Danmark og Sverige. Om det end
havde underordnet sig det nationale Kongedømme, vedblev det
dog at være rigt og anseet og at besidde stor Magt over Folket.
Den svækkende Indflydelse, som Religionsforandringen og den
dermed følgende Omdannelse af den hele Samfundsorden maatte
udøve paa det, kom først lidt efter lidt tilsyne; det var en
Sygdom i Roden, der forblev skjult, medens Kronen tilsyneladende
holdt sig frisk og frodig. — Kongedømmet havde gjennem
Kristendommen opnaaet en Plads i Folkemeningen, hvorfra det
tilsidst kunde tilegne sig al offentlig Myndighed i Landet; men det
varede længe, inden det kom saavidt. Olaf den Helliges
Efterfølgere paa den norske Kongethrone havde ikke længer at kjæmpe
mod en Selvraadighedsaand, der foretrak fremmede Fyrsters
Overhøjhed, fordi disse var for langt borte til at kunne have noget
Indseende med Landets indre Anliggender; deres Ret til den
øverste Myndighed blev ikke længer bestridt, men de styrede i
Forbund med Lendermændene. Det fra Stammeforfatningen
nedarvede politiske Liv var endnu ikke uddøet, og dette Liv
repræsenteredes af de gamle Storætter, til hvem altsaa Kongerne
fremdeles maatte støtte sig for at styre Landet; Forskjellen synes kun
at være, at efter Slaget paa Stiklestad blev dette Forhold et mere
ordnet og varigt; det opfattedes som hvilende paa en Forpligtelse,
hvilken (le aristokratiske Ætter ikke efter eget Tykke kunde
unddrage sig; det lik en høiere moralsk Karakter, paa samme Tid
som det vedblev at være et Forbund til begge Parters gjensidige
Fordel, saa at den nærmeste Virkning af Kristendommens Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
