Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Den norske Historie’]
og vokse med den. — Det historiske Liv kræver som det
organiske vekslende Former; hvad der har været Organ for Vekst og
Næring i én Periode, bliver ofte i den næste en død Bark, der
skalles af eller lægger sig hindrende iveien for Væksten. Naar et
Folks forskjellige Dialekter t. Eks. indordnes under et ensartet
Skriftsprog, der tillige bliver de høiere Samfundsklassers
Talesprog, da er derved en stor Fordel opnaaet for Aandslivet, som
paa denne Maade faar Sammenhæng og Enhed; men, idet et
saadant høiere Skrift- eller Talesprog holder Dialektudviklingen i
Tømme og antager en én Gang for alle bestemt Form, kan det
indtil en vis Grad komme til at stænge af for fortsatte Paavirkninger
udenfra, hvilke derimod lettere gjør sig gjældende, hvor
Dialekterne vokser frit og vildt. Det bliver efterhaanden stivt og
gammeldags, og paa samme Tid tørrer det sine egne Kilder ud,
hindrer den frie Vækst nedenfor sig. Hvad der var et Fortrin til
en Tid, kan saaledes gaa over til at blive en Hindring for den
fortsatte Sprogudvikling. Paa lignende Maade forholder det sig
nu ogsaa med et Aristokratis Betydning ligeoverfor det politiske
eller nationale Liv i Almindelighed. Hos Aristokratiet samler
Nationens Kræfter sig som i et Brændpunkt; det er i sin
Tilbliven og i sin Glansperiode, paa Høiden af sin Magt, et Organ for
Fremskridtet og Udviklingen, et stort Fortrin for det Samfund, i
hvilket det har dannet sig; men det har en Tendens til at allukke
sig, det faar fremfor de øvrige Samfundsklasser en Historie og
Traditioner, af hvilke det mere og mere bindes, saa at det tilsidst
ikke formaar at følge med i den fremadskridende Udvikling; det
taber sin Spænstighed, dets Former bliver skjøre og" skrøbelige,
ude af Stand til at modstaa de Stød, der rettes mod dem, og
imidlertid har det skygget over det øvrige Samfund, stanset eller
forsinket Væksten af nye aristokratiske Samfundsdannelser, saa at
det Folk, der engang ved Besiddelsen af et saadant Aristokrati
var det første, det i national Henseende rigeste, netop af denne
Grund kommer til at staa som det fattigste, det mest nivellerede,
det, der allermest savner Organerne for en videre
fremadskridende Udvikling. Saaledes ser vi det nu gaa i Norge,
sammenlignet med de andre skandinaviske Lande. De gamle høibyrdige
Ætter, der dannede Lendermandsaristokratiet, eiede en stor Del
af Landets Jord; de dannede en tætsluttet Kreds omkring
Kongen og tilholdt sig den faktiske Enebesiddelse af alle de Poster i
hans Tjeneste, som der var nogen Anseelse ved. Medens dette
Aristokrati, der ved sine Traditioner var knyttet til en ældre
Tingenes Orden, mere og mere tabte sin indre Livskraft, vedblev det
altsaa dog at staa hindrende iveien for Dannelsen af en ny Adel,
mere svarende til den, der efterhaanden var bleven herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
