Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
I)en norske Historie
kapitlerne eller de til Domkirkerne knyttede Konventer af
Geistlige, der navnlig siden Gregor den Syvendes Tid spillede en saa
stor Rolle i den katholske Kirke, og paa hvem dennes «Frihed»
og selvstændige Styrelse i en saa væsentlig Grad beroede. I Norge
blev slige Domkapitler først indrettede i 1152; i Danmark derimod
gaar de meget længere op i Tiden, og her havde allerede i
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede de fleste Domkirker sine
Kapitler,1 af hvis Stemme Biskopsstolenes Besættelse fornemmelig
afhang. Den norske Kirke fik først i 1152 sin egen Metropolitan
og dermed den Enhed, som var nødvendig for at give dens
Styrelse Sammenhæng og Styrke; derimod blev Erkesædet i Lund,
som bekjendt, allerede oprettet i 1104, og, om end ogsaa Norge
og Sverige fra først af var underlagte de lundske Erkebiskopper,
kunde deres Virksomhed ikke paa langt nær faa en saadan
Betydning for disse Landes Kirker som for den danske. Føies nu
hertil, at den danske Kirke allerede i Begyndelsen af det 12te
Aarhundrede var i Besiddelse af en meget vidtstrakt selvstændig
Jurisdiktion, idet de Geistlige, ikke blot i sine indbyrdes
Rets-tretter, men ogsaa naar en Lægmand anlagde Søgsmaal mod
nogen af dem, — ikke blot i geistlige, men ogsaa i alle andre Sager,
var fritagne for de sedvanlige Domstole,2 medens der i Norge
paa denne Tid ikke kjendtes nogen anden selvstændig geistlig
Dommermyndighed end den, der stod i Forbindelse med Retten
til at paalægge Poenitens, altsaa i egentlige Samvittighedssager,
udenfor hvilke «hverken en Sags Beskaffenhed som henhørende
under Kristenrettens Bestemmelser, eller en Persons Stilling som
Geistlig eller Kirkens Embedsmand, eller en Eiendoms
Beskaffenhed som Kirkegods, gjorde nogen Undtagelse med Hensyn til
Rettergangen»,3 — fremdeles, at der allerede i Begyndelsen af det
12te Aarhundrede var tilstaaet geistlige Stiftelser i Danmark
Fritagelser i Hensyn paa Skat eller anden Udredsel til Staten, der
havde større økonomisk Betydning end dem, som paa hin Tid
var tilstaaede eller endog kunde tilstaaes i Norge, hvor al Jord
endnu var skattefri og den eneste Ydelse til Staten, Ledingen,
opfattedes som et Vederlag for den personlige Krigstjeneste, fra
hvilken selvfølgelig de Geistlige for sine Personer maatte være
fritagne,4 — endelig, at de ældste danske Kirkelove ved sin
forholdsvis ringe Udførlighed, sammenlignet med de norske, tyder paa, at
den almenkirkelige, kanoniske Bet har været gjort gjældende i en
temmelig vid Udstrækning i Danmark, medens dette ikke var Til-
1 Helveg, De danske Domkapitler, S 6—10.
2 A’. Rosenvinge, Grundrids af den danske Retshist., 3die Udg., S. 77—78. Ste
mann, Retshist., S. 86.
3 Keyser, Kirkehist., I. S. 209.
4 Stemann, Retshist., S. 88—90. Keyser, Kirkehist., I. 210—li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
