Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130
281
mindre national og som Følge deraf ogsaa mere strengt-kirkelig
Karakter end Omvendelsesverket i Norge, — at dette sidste udgik
fra England og lededes af Landets egne Konger, medens den
danske og svenske Mission udgik fra Tyskland og lededes af
Udlændinger, hvis Virksomhed stod under fremmede og ofte fiendtlige
Herskeres Beskyttelse; — særlig gjælder da dette om Danmark.
De danske Prester kom saaledes fra først af til at staa i et
mindre fortroligt Forhold til Almuerne end de norske, ja, de synes
tildels endog at have levet i et Slags klosterlig Ensomhed og
Afsondring fra det øvrige Folk;1 den nye Tro knyttedes ikke her
til den gamle ved saa jævne Overgange som i Norge; de kristne
Kirker reistes ikke her i de hedenske Hovs Sted, og Presterne
forpligtedes ikke her til at præsidere i de halvhedenske Arveøl
eller Gilderne, hvor der blev drukket «til ars ok til friöar». Men
heraf fulgte igjen, at de hierarkiske Grundsætninger om Kirken
og dens Tjenere havde lettere for at gjøre sig gjældende i
Danmark end i Norge. Det blev saaledes i det førstnævnte Land
allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede gjort et alvorligt
Forsøg paa at gjennemføre Goelibatsloven; den fandt vel en
voldsom Modstand og trængte først gjennem et Aarhundrede senere;2
men her kunde det dog forsøges paa en Tid, da der i Norge
endnu ikke var Tale om saadant. Den norske Kirkes
Grundlæggelse ved Landets egne Konger medførte, at disse fik en Magt
over den, der vanskelig kunde brydes; i Danmark, hvor Kirken
grundlagdes uden at tinde nogen virksom Støtte hos Kongerne,
eller endog i ligefrem Strid med dem, indtog den ogsaa fra
Begyndelsen af en langt mere uafhængig Stilling ligeoverfor
Kongedømmet. Man finder ikke, at de danske Konger i samme Grad
eller paa samme Maade som de norske har tilegnet sig en
lovgivende Myndighed i rent kirkelige Sager: Danmarks ældste
kirkelige Lovgivning peger ikke tilbage paa Kongedømmet som sit
Udspring, men synes at være istandbragt ved Overenskomster
mellem Folket og Biskopperne.3 Det hændte vel stundom ogsaa i
Danmark, at Kongerne indsatte Biskopper af eget Valg; men en
slig Fremgangsmaade synes dog aldrig her at være bleven Bet og
Begel, som den var og længe vedblev at være i Norge.4 I den
ældste Tid var det vistnok de hamburgsk-bremiske Erkebiskopper,
der i Begelen besatte Danmarks Biskopsstole eller øvede størst
Indflydelse paa deres Besættelse, og siden, da den danske Kirke
udløstes fra det Afhængighedsforhold, hvori den havde staaet til
det bremiske Erkesæde, gik Valgretten fordetmeste over til Dom-
1 Helveg, Den danske Kirkes Hist. til Reform., I. S. 148—51.
2 Ibid., I. S. 316. Stemann, Dansk Ketshist., S. 8G.
3 ./. E. Larsen, Samlede Skrifter, I. S. 277—78.
4 Jvfr. Helveg, De danske Domkapitler, S. 58—62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
