Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
I)en norske Historie
og Aristokrati, under de daværende Forholde, siges at være en
naturlig eller ligefrem uundgaaelig. Biskopperne hørte
fordetmeste selv til de gamle Storætter og stod under Indflydelse af de
inden disse raadende Traditioner. Deres af Kirkens sande Tarv
foreskrevne Opgave var at faa den udløst af ethvert
Afhængighedsforhold til den verdslige Statsmyndighed og at hævde dens
frie Raadighed over sine egne Anliggender; men deres Stræben
efter at gjennemføre denne Opgave maatte nødvendigvis bringe
dem i Kollision med et Kongedømme, der opfattedes som en
uafhængig, paa sig selv beroende Ættebesiddelse, og" til hvis Odel
ogsaa Opsynet med Religion og Kirke regnedes for at høre; de
maatte derfor gribe enhver Leilighed, som frembød sig, til at faa
denne Kongedømmets Karakter forandret og til at rykke det op
fra en Retsgrund, paa hvilken det kunde stille sig steilt afvisende
ligeoverfor alle kirkelige Krav paa Frihed og Selvstyrelse. Og
det traf sig da heldigt for dem, at Hovederne for de store
Len-dermandsætter, ved at drages bort fra sin Førerrolle inden de
enkelte Stammer, havde nærmet sig til at blive et Parti, en
særskilt Samfundsklasse, hvis naturlige Politik gik ud paa at herske
gjennem Kongedømmet, at drage det ned fra sin Høide og gjøre
det til et blot Redskab for andres Ærgjærrighed. Hierarki og
Aristokrati mødtes altsaa, og det var naturligt, at de gav hinanden
Haanden og sluttede sig paa det nærmeste sammen.
Hvad der træder i Forgrunden i den norske Kirkes Historie
i det her omhandlede Tidsrum, er Udviklingen af dens ydre
Former: dens Organisation og Styrelse og Forhold til den verdslige
Statsmyndighed. Dette Træk har den tilfælles med den
middelalderske Kirke i Almindelighed. Det var jo ogsaa netop ved sin
ydre Organisation, at Kirken i hin Periode virkede som den store
Kulturmagt og opretholdt Forestillingerne om en høiere aandig
Ret midt under den herskende Lovløshed og raa Vold. Men
vistnok gjælder det i en sær Grad om den norske Kirke, at dens
Historie er saagodtsom helt optaget af de blotte
Forfatningsspørgsmaal. Om dens indre Rørelser, om Troeslivet, om Maaden,
hvorpaa Kristendommens Lære blev opfattet og tilegnet, og dens
Indflydelse paa Sederne og den raadende Livsopfatning i Tidsrummet
nærmest efter, at den store Kamp mellem Hedenskab og
Kristendom var afsluttet og Religionsforandringen i det ydre fuldt
gjennemført, giver vore Kilder liden direkte Oplysning. — Denne Kamp
selv derimod kan vi følge i det enkelte, og Kilderne indeholder
en Mængde Træk til Oplysning om de aandige Tilstande hos
Folket, medens den endnu stod paa. Vi minder om, hvad der i det
foregaaende er bleven fremhævet i Hensyn paa
Omvendelsesverkets nationale Karakter og den summariske Maade, hvorpaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
