Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030 li:>0
28Ö
blev gjennemført baade i Norge og paa Island. Det fulgte heraf,
at den nye Lære fra først af kun blev tilegnet paa en yderst
ufuldkommen og udvortes Maade. Vel kunde de kristne Lærere
ikke i Troessager vise cn lignende Imødekommen ligeoverfor det
hedenske Religionsvæsen som i Hensyn paa Skikke og ydre
Forfatning; men den Omstændighed, at de nye Gudshuse reiste sig
paa de samme Steder, hvor de gamle havde staaet, og at de
hedenske Olfermaaltider omdannedes til kristelige Fester, maatte
dog bidrage til, at ogsaa Hedenskabets religiøse Forestillinger
havde lettere for at vedligeholde sig sammen med de ny-indførte
og at forbinde sig med disse. Da det var Kongerne, fra hvem
Kristendomspaabudet udgik, og som gjennemførte det, samtidig
med, at de befæstede sin egen Magt, blev det den politiske Side
ved Religionsforandringen, der traadte sterkest frem for Folket;
man opfattede Kristendommen mere som en ny «Lov» end som
en ny Lære og benævnte den ogsaa saaledes.1 Man antog den
fordetmeste af rent praktiske Grunde; man bøiede sig for den,
efterat den først i en ydre Forstand havde faaet Overtaget, med
den Respekt for den fuldbragte Kjendsgjerning, der er saa
karakteristisk for de germaniske Folk i Almindelighed og for
Nordmændene i Særdeleshed, og som hænger sammen med deres
praktiske, mere til Handling end til Spekulation oplagte Natur;
man spurgte ikke efter, paa hvad Maade den havde vundet
Overtaget; det var nok, at den havde vist sig at være den sterkere;
det bedste Argument for Kristendommen i Nordmændenes Øine
var, at den havde seiret, og det faldt neppe mange ind at
retfær-diggjøre denne Seir for sig ved at granske dens Lære. De nyom
vendtes Tro blev saaledes en underlig Rlanding af hedenske og
kristelige religiøse Forestillinger, i hvilken hverken det kristelige
eller det hedenske Element rigtig kunde komme til sin Ret. De
Kristnes Gud og de ham omgivende Engle og Helgener blev et
nyt Sæt Guder, der kom i de gamles Sted, uden dog ganske at
kunne fortrænge disse; man tænkte sig dem som bedre og
sterkere; men deres Væsen og Forhold til Menneskene opfattedes dog
væsentlig paa samme Maade, som de hedenske Guders havde
været opfattet; de blev, hvad Æserne før havde været,
Menneskenes Venner og Forsvarere mod alle onde og ødelæggende
Magter; man indviede Løftebægrene til Kristus og Erkeengelen
Michael, som man før havde indviet dem til Odin og Thor; man
paakaldte Kristus’s Hjælp, endog hvor det gjaldt Udførelsen af
de mest ukristelige Handlinger, som Blodhævn og Mordbrand;
man tænkte sig ham som en seirrig Høvding, der havde «herjet
i Helvede» og udført andre «Storverker» i god Vikingmaner, —
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
