Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og Kristendommen 1030—1130 305
Paa denne Maade blev der dækket over det indre Brud, som
maatte være en Følge af den voldsomme Fortrængelse af den
nationale, med Folkets Liv og Samfundsorden paa det inderligste
forbundne Beligion og Indførelsen af en ny, hvis Kjerne
fordetmeste forblev uforstaaet og utilegnet, saa at de uheldige
Virkninger af dette Brud ikke straks kunde træde frem. Der maatte
desuden hengaa nogen Tid, inden disse Virkninger gjorde sig
gjældende i sit fulde Omfang. Og endelig: den sterke Bevægelse,
hvori Kampen mellem Hedenskab og Kristendom havde sat
Sindene, maatte vedligeholde sig en god Stund, efterat Kampen var
afsluttet, og i denne Bevægelse, i de første
Kristendomsforkyn-deres smittende Enthusiasme, i det dybe Indtryk, som de to
Apostelkongers store Skikkelser efterlod hos Folket, havde dets
aandige Liv et Vederlag for, hvad Beligionsforandringen brød ned
uden at kunne bygge op igjen. Men dette Indtryk blegnede
efterhaanden; den glødende Kampiver maatte kjølnes, naar der ikke
længere var nogen ydre Modstand at slaa ned, og nu kunde det
blive aabenbart, at den nye Tro, med alle dens Fortrin, dog ikke
formaaede at udfylde den gamles Plads, fordi den ikke, som
denne, var udrunden af den samme Bod, hvorfra Folkets
Livs-opfatning og Karakter og Samfundsformer havde sit Udspring.
Der blev en Tomhed tilbage, en dyb Kløft mellem de religiøse
Ideer og det virkelige Liv, som nødvendigvis maatte faa en
uheldig Indflydelse paa Moralen, baade den oflentlige og den private.
Og heri tør man da se et af de Grundforhold, som var med at
paatrykke det følgende Tidsrum i vor Historie dets
eiendommelige Præg, og hvorved Borgerkrigene i Norge fra Midten af det
12te Aarhundrede til Midten af det 13de Aarhundrede blev et
baade i Hensyn paa Tid og Karakter saa nær tilsvarende
Sidestykke til den islandske «Sturlungaöld».
Naar Adam af Bremen berømmer Nordmændene, fordi de,
medens de før gjennemstreifede hele Verden og hjemførte ved
Sørøvertog andre Landes Rigdomme, nu, efter at have antaget
Kristendommen og faaet en bedre Undervisning, elsker Freden
og Sandheden og" nøies med sin Fattigdom: da er det vel sikkert,
at han forsaavidt har Ret, som den gamle Skik, at Høvdinger og
mægtige Bønder hver Sommer drog i Viking forat«afla sér fjar»,
paa hans Tid var saa godt som aflagt; men desto mere tvivlsomt
er det, om denne Forbedring havde sin Grund deri, at de havde
lært at «elske Freden». Det fortælles om flere norske Stormænd
under Harald Haardraades Styrelse, at de drog i Viking paa
gammel Vis, saaledes om Finn Arnessøn, hans Broder Kalf,
Guthorm paa Ringenæs, Haakon Ivarssøn; ja blandt
Nordmændene paa Orknø fandt det hedenske Vikingeliv endnu ved
20 — Sars: Samlede Verker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
