Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
I)en norske Historie
ring noget om de Forbrydelser, de Manddrab og Frændedrab og
falske Eder, Besmittelser af hellige Steder, Voldsgjerninger ikke
mindre mod Kirkens Tjenere end mod Almuen, Ran af Kvinder
og andre Afskyeligheder, som det vil være for vidtløftigt at
opregne, og som har brudt løs og raset paa en saa forfærdelig
Maade blandt vort Folk siden den førnævnte Kong Sigurds Død.»1
— Vi møder her den sedvanlige Tendens til at personificere de
historiske Udviklingsprocesser, til at føre dem tilbage til en
enkelt Mand eller en enkelt Begivenhed, til at opdrage skarpe
Grænser mellem en ny og en ældre Tingenes Orden, istedetfor de mere
jævne Overgange, der forbinder begge, for saaledes at give
Forestillingen om det nye, det forskjellige et populært, for Fantasien
tilgjængeligt Udtryk. Hvad var det nu, som skete ved Harald
(iilles Komme til Norge og Sigurd Jorsalfarers Død, og hvorledes
skulde disse Begivenheder kunne, efter Saxo’s Udtryk, «som et
Lyn og Uveir nedslaa Norges blomstrende Forfatning»? Sigurd
Jorsalfar havde, med alle sine Feil, tillige fremragende
Egenskaber, og hans Ungdoms Bedrifter kastede en Glans over ham, der
bidrog til at bevare ham Folkets Agtelse og Hengivenhed til det
sidste; ingen af dem derimod, som efter ham stod Thronen
nærmest, udmerkede sig ved saadanne Fortrin, der kunde gjøre dem
skikkede til at indtage hans Plads; hans Søn Magnus roses alene
for sit smukke Udvortes, medens han iøvrigt skildres som en
overmodig, voldsom, udsvævende, pengegridsk og dertil lidet
forstandig ung Mand; hans foregivne eller virkelige Halvbroder,
Harald Gille, var i alle Henseender ubetj’delig. Sigurds Død
maatte derfor vistnok gjøre sit til at svække Kongedømmets
Agtelse, og han skal selv have udtalt sine mørke Anelser i saa
Henseende, idet han ved en Leilighed ytrede: «Ilde er I farne, I
Nordmænd, idet I har en vanvittig Konge over eder; men jeg
forudser, at den Tid vil komme, da I vilde give det røde Guld
for heller at have mig til Konge end Harald og Magnus; den ene
er grum, den anden uvittig.»2 Men den Omstændighed, at
Kongedømmet for en Tid blev repræsenteret af mindre fremragende
Personligheder, syntes dog i og for sig ikke at kunne faa nogen
skjæbnesvanger Betydning, medmindre andre Forhold stødte til,
medmindre der var Ufredselementer og gjærende Kræfter tilstede,
som i en saadan midlertidig Slappelse kunde finde en gunstig
Leilighed til at bryde frem. — Harald Gille var født af en irsk
Kvinde, der udgav ham for en Søn af Magnus Barfod; han kom
til Norge, efter at være bleven voksen, for at gjøre sine
Rettigheder som Kongesøn gjældende, uden, som det lader, at have
1 Cap. 37. (Scrr. HH. 1)1). V. 340.)
2 Morkinsk., S. 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
