Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki 311
havt andet at paaberaabe sig end sin Moders Vidnesbyrd;
alligevel tillod Sigurd Jorsalfarer ham at bevise sin Herkomst ved
Jernbyrd og erkjendte ham som sin Broder, da denne Prøve var
løbet heldigt af, hvorved han vel lod ham sværge en Ed om ikke
at gjøre Paastand paa Kongedømmet i Norge, saalænge han,
Sigurd, eller hans Søn, Magnus, levede, men uden at denne Ed
afholdt Harald fra at optræde som Thronprætendent efter Sigurds
Død og virkelig ogsaa sætte sine Krav igjennem. Saaledes blev
Thronfølgen endnu mere usikker, end den før havde været, og
der var givet et farligt Eksempel, der syntes at maatte friste
alskens Eventyrere til Efterligning; ikke blot skulde en Konges
uegtefødte Sønner have lige Bet med hans egtefødte; men det
skulde ikke engang være en nødvendig Betingelse for, at den
uegtefødte skulde kunne optræde som Kongesøn og arveberettiget
til Thronen, at han var anerkjendt af Faderen, naar han kun paa
anden Maade viste at skaffe sit Udsagn Tiltro. Paa den anden
Side kan det vel neppe være tvivlsomt, at Harald Gille virkelig
var, hvad han udgav sig for at være, en Søn af Magnus Barfod;1
man har ondt ved at forstaa, hvorledes han skulde have villet
indlade sig paa et saa voveligt Foretagende, som det var, at
optræde med Fordringer paa at anerkjendes som Kongesøn i et
fremmed Land, saafremt han ikke havde været drevet af
Overbevisningen om sin gode Bet, tilmed da det synes aabenbart, at
han var en yderst hverdagslig Person, ude af Stand til at nære
nogen stor Ærgjerrighed eller til at fatte høitflyvende Planer;
man ser desuden, at Sigurd Jorsalfarer maa have skjænket hans
Udsagn ubetinget Tiltro, da det vel ellers havde staaet i hans
Magt at jage ham hort eller forspilde Jernbyrden for ham, og at
han siden stedse viste ham megen Agtelse, ja endog en vis
Hengivenhed, skjønt det aabenbart ikke kunde være ham
kjærkomment, at der meldte sig en ny Thronarving, og skjønt han maatte
forudse, at han egen Søn i ham vilde faa en farlig Medbeiler eller
Modstander. Det Eksempel, som Harald Gille havde givet, fandt
vel snart en Efterligner, idet Sigurd Slcmbedjakn optraadte og
ligeledes udgav sig for en Søn af Magnus Barfod; men det var
kun faa, som vilde tro ham; det lykkedes ham ikke, trods hans
overordentlige Begavelse, at samle noget Parti om sig, og han
prøvede ikke paa at godtgjøre sit Udsagn ved Jernbyrd.
Overhovedet var jo Sammenhængen med dette Bevismiddel en saadan,
at det umulig kunde lykkes for andre end dem, der havde et
sterkt Parti eller en udbredt gunstig Stemning for sig, og om det
saaledes end kan siges, at der ved Harald Gilles Eksempel var
aabnet Adgang for alskens Eventyrere til at stræbe efter Thronen
1 Munch, N. F. H., II. S. 701-704.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
