Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki 321
dannelse, og ikke blot Virkningen af rent ydre eller personlige
Forhold; det er dette, der lader os skimte Enhed og
Sammenhæng indunder det tilsyneladende saa regelløse Spil af tilfældige
Sammenstød og de paa kryds og tvers hinanden skjærende Linjer.
Naar Stormændene fra først af fordelte sig nogenlunde ligelig
mellem de tre samstyrende Konger, var det vel rent personlige
eller lokale Hensyn, der bestemte deres .Tilslutning: Inge var
opfostret i det Søndenfjeldske og blev taget til Konge af
Høvdingerne i denne Del af Landet; Sigurd var opfostret i Thrøndelagen,
hvis Høvdinger havde givet ham Kongenavn og styret under hans
Mindreaarighed, og mellem disse Landes gamle Hoveddele bestod
fremdeles en dyb indre Adskillelse, der endog fik ny Næring ved
Thronfeiderne, og som baade nu og siden greb ind i disse og
interfererede med de øvrige Modsætningsforhold, hvoraf den indre
Gjæring fremgik. De thrønderske Høvdinger holdt paa sin Konge,
og Høvdingerne i Viken og Gulathingslagen paa sin, — ligesom
efter Harald Haarfagres Død, da Stammeaanden atter flk Luft
efter den voldsomme Tvang, hvorunder den gamle Konge havde
holdt den. Snart ser vi imidlertid andre Hensyn gjøre sig
gjældende og forandre den oprindelige Partigruppering. De tre Brødre
viste sig nemlig, eftersom de voksede til, meget ulige baade i
Hensyn paa Sjæls og Legems Beskaffenhed. Sigurd blev høi og sterk
og af et mandigt Udseende; han talte godt for sig, var rask og
glad blandt sine Mænd, men tillige voldsom, selvraadig, vanskelig
at komme tilrette med, ustadig og ubetænksom. Eystein var
ligeledes stor og sterk og en dygtig Idrætsmand og udmerkede sig
ikke mindre end Sigurd ved en voldsom og herskesyg Karakter;
han gjaldt derhos for at være klog og omtænkt, men var paa den
anden Side til det yderste pengegridsk og gjerrig. Inge derimod,
den yngste af Brødrene, havde et nedladende Væsen og et mildt
og føieligt Sind; hans Legeme var vanført, den ene Fod vissen,
saa han vanskelig kunde gaa alene, og baade denne hans
Legems-beskaffenhed, som efter Tidens Forestillinger og Fordringer maatte
synes at gjøre ham lidet skikket til at være Konge, og hans
Karakters Mildhed virkede til, at han, som det ogsaa udtrykkelig
siges, lod de Høvdinger, der omgav ham, raade for Styrelsen
saaledes, som de vilde. Han blev imidlertid snart Brødrenes
Overmand, og hvad der gjorde ham sterk, var netop hans Svaghed;
«han var blidmælt og føielig mod sine Venner», heder det, «og
lod Høvdingerne styre, og dette virkede til at forøge hans Magt
og Tallet paa hans Tilhængere»;1 derfor samlede de myndigste og
1 «Hann var bliömæltr ok dæll vinum sinum, örr af fé, ok lét mjök hööingja
råda med sér landråöum,... ok drö J>at alt saman mjök undir hann riki ok
fjöl-menni». Heimsk., S. Inga ok brædra hans, Cap. 22. — Orkneyjingasaga, Flateyjarb.,
II. S, 4U.
21 — Sars: Samlede Verker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
