Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
I)en norske Historie
i Besiddelse af, deri, at endnu en fjerde Søn af Harald Gille,
Magnus, der baade var et Barn og tillige vanfør, som det synes
samtidig blev tagen til Konge, saa det ikke blev en Trediedel,
men kun en Fjerdepart af Biget, der kom til at tilfalde Eystein.1
Da nu dernæst de to andre Brødre, Sigurd og Inge, ligeledes
naaede en modnere Alder (den fjerde, Magnus, døde tidligt), kunde
det ikke undgaaes, at Lendermændene i det hele traadte tilbage
fra den herskende Stilling, som de forud havde indtaget; det var
tilfældige Omstændigheder, der havde aabnet dem Adgang til
denne Stilling, og ethvert Forsøg paa at fastholde den, efterat
disse Omstændigheder var bortfaldne, vilde været et saa voldsomt
Brud med den gjældende Statsorden, at Tanken derom ikke kunde
opstaa, saalænge Partivæsenet endnu havde levnet nogen Bespekt
for Lov og Ret. Der var nu ogsaa en Ende paa den Enighed
inden Lendermandsaristokratiet, der tilsyneladende havde fundet
Sted under Formynderstyrelsen, og som havde givet denne sin
Styrke; efterat de tre sa utstyrende Konger var blevne myndige
og havde antaget hver sin Hird, gjentager det samme Skuespil sig
som ved de tidligere Fællesregjeringer; somme af Lendermændene
sluttede sig til den ene Konge, somme til den anden, og idet der
udbryder Jalusi og Fiendskab mellem Kongerne, deler ogsaa
Kredsen af de aristokratiske Ætter sig i flere Faktioner, der staar
fiendlig ligeoverfor hverandre. Man har anført dette som et
Vidnesbyrd om, hvor ubeføiet det er at tale om Lendermændene
som et Parti, der havde særskilte, bevidste Standsinteresser for
Øie og arbeidede for Opnaaelsen af bestemte Partiformaal. Og
det er ogsaa vist, at deres Forhold endnu ved dette Tidspunkt
langtfra svarer til en saadan Karakteristik; Partierne pleier ikke
at fremtræde fuldfærdige paa én Gang; de har i Begelen en sen
Vækst, og at følge deres Tilblivelse og Udvikling er at følge en
lang og bugtet Vei, der ofte synes rent at tabe sig. Det er en
saadan Vei, vi her følger; vi har visse almindelige Tendenser for
Øie, der laa begrundede i den hele Situation og i en lang,
forudgaaende Udvikling, men hvis Virksomhed længe er som en
Understrøms, der øver Indflydelse paa de handlende Personers
Optræden, uden at de selv ved noget deraf; vi ser dem lokkes frem
paa Overfladen, inden de endnu har opnaaet indre Fasthed, ved
tilfældige Omstændigheder, og saa atter at træde tilbage eller
tilsyneladende forsvinde, naar disse tilfældige Omstændigheder ikke
længere finder Sted; men for hver Gang de viser sig paanyt,
synes de sterkere, mere sammenhængende, mere uafhængige
ligeoverfor den ydre Foranledning; det er dette, som godtgjør, at vi
har for os en indre Vækst, Begyndelserne til en virkelig
Parti-1 Munch, N, F. II., II. S. 801.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
