Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki
325
bestaaet en uheldig Kamp mot Gregorius Dagssøn ved Konghelle
tog de Veien til det Throndhjemske, hvor Haakon Herdebreid blev
tagen til Konge over en Trediedel af Riget, der betragtedes som
hans retmæssige Fædrenearv, og hvor han og hans Tilhængere
lik udrustet en Flaade af nær 30 Skibe. Med denne Flaade drog
han sydover Vaaren efter (1159), og nu fik man da vide, hvad
Slags Folk det for en stor Del var, hvormed Haakons Raadgivere
havde forøget sin Skare under Opholdet i Grænsebygderne ved
Gautelven. Otte af Skibene, der var bemandede med Vikverjer,
— det vil da øiensynligt sige dem, der havde slaaet sig til
Flokken under dens Ophold i Gautland, og som hørte hjemme i hine
Grænsebygder, — seilede forud for de øvrige og herjede under
Seiladsen langs Kysterne af Nordmøre og Søndmøre som i
fiendt-ligt Land. Saaledes antog disse Thronfeider stadig en mere vild
og forbitret Karakter, greb dybere og dybere ind og rev med sig
den store Masse af Folket, der i Begyndelsen havde staaet
udenfor; det havde ikke hændt før, heder det, at der var bleven herjet
paa nogen Mand mellem Kjøbstæderne.1 Af de to aristokratiske
Faktioner, der stod ligeoverfor hinanden, havde den ene, i
Følelsen af sin Underlegenhed, "søgt "en Støtte i Samfundslag, som
Høvdinger og haandgangne Mænd ellers holdt sig fjernt fra, og
ikke vraget ligefremme Røvere og Ransmænd, af den Sort, der
pleiede at holde til ved Grænserne, og som var villige til at slutte
sig til en hvilkensomhelst Oprørsflok, naar der kun var Udsigt
til at gjøre et godt Bytte. Men saaledes fik denne Faktion et
demokratisk Præg, der i Tidens Løb fremtraadte stadig skarpere og
skarpere, og som igjen maatte bidrage til, at Aristokratiet
samlede sig tættere og optraadte mere mandsterkt jpaa den anden
Side. «Vi skjønner alle,» sagde Erling Skakke i en Tale, han
holdt forud for et Slag mellem de to Partier, «hvor nødvendigt
det er at jage fra hinanden denne Stimandsflok, der har faret
Landet rundt med Ban og Bov, og sørge for, at Folk atter i Fred
kan bygge Landet og tjene en eneste Konge, der er saa god og
retfærdig som Kong Inge.»2
Det saa forøvrigt ud til, at Haakon Herdebreids Flok ikke
skulde faa megen Nytte af de Elementer af en tvivlsom Karakter,
som den havde optaget i sig. Deres voldsomme Adfærd mod den
fredelige Landbefolkning bidrog til at gjøre Bruddet mellem
Partierne mere ulægeligt og til at give Striden et videre Omfang;
men de viste sig lidet paalidelige, naar det kom til ordentlige
Slag, og laa stundom under for en langt ringere Styrke af Lender-
1 «Engi maör mundi fyrr herjat hafa verit milli kaupanganna». Hskr., S. Håk.
hei-dibr., Cap. ’t.
2 Hskr., S. Håk. herdibr., Cap. 9. — Jvfr. Munch, N. F. H., II. S. 893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
