Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
I)en norske Historie
mændenes bedre disciplinerede og bedre førte Krigsfolk. Lykken
føiede det imidlertid saaledes, at denne Flok for en Tid skulde
faa Overtaget. Dens første Held var at faa fældet Formanden
blandt Kong Inges Høvdinger og den virksomste og aarvaagneste
af dem, Gregorius Dagssøn, og kort efter lykkedes det den ved
Hjælp af Forræderi at overvinde og fælde Kong Inge selv i et
Slag paa Isen udenfor Oslo (1161). Det andet Parti stod nu
hovedløst. Inge efterlod ingen Sønner;1 at underkaste sig
Haakon Herdebreid var det samme som at underkaste sig de
Høvdinger, der styrede i hans Navn, og dette var, mente Erling
Skakke, der efter Gregorius Dagssøns Fald stod som Førstemand
inden sit Parti, for ham og hans Venner omtrent at gaa den visse
Død imøde. Om nu end dette ikke forholdt sig ganske saa,2 var
dog øiensynligt Partimodsætningen bleven en altfor dyb og
Kongedømmet altfor meget et blot ydre Merke, under hvilket de
stridende Parter samlede sig, til at den Omstændighed, at en af de
Konger, i hvis Navn der var kjæmpet, døde uden at efterlade
Arvinger, skulde kunne være Grund nok for hans Tilhængere til
at nedlægge Vaabnene. Naar de Høvdinger, der havde sluttet sig
til Kongerne Sigurd og Eystein, ikke havde villet gaa Inge
tilhaande, efterat denne ved Brødrenes Fald var bleven Rigels
lovlige Enekonge, maatte det næsten synes en Selvfølge, at heller
ikke Inges Parti, der omfattede den overveiende Flerhed af
Landets gode Ætter, bøiede sig for Haakon Herdebreid nu, da denne
stod ene igjen af de stridende Konger, eller indlod sig paa en
Underkastelse, hvorved de udsatte sig for at se alskens
Ransmænd og Eventyrere af lav Æt dragne frem foran sig til
Hædersposter og Del i Landets Styrelse. Men Partiet maatte have en
Konge; det var i Kongedømmets Navn, at Striden den hele Tid
havde været ført, og det var som dets Raadgivere og
Repræsentanter, at Høvdingætterne alene kunde vente at indtage den
herskende Stilling i Staten, som deres Ærgjerrighed mere og mere
bevidst og bestemt lagde an paa at naa. Nu havde vistnok Kong
Eystein efterladt en Søn og Sigurd ligeledes ialfald en Søn til,
foruden Haakon Herdebreid, hvilke kunde ansees som ligeberet-
1 Ialfald har man neppe vidst om nogen dengang; siden optraadte en Harald,
Søn af Kong Inge, blandt Magnus Erlingssøns Mænd.
2 Erlings Hustru, Kristina, havde været hemmelig Vidne til de
Raadslag-ninger, som Haakon Herdebreids Mænd holdt efter Seiren udenfor Oslo, og da
Erling fik Kundskab om, hvad der var bleven vedtaget under disse
Raadslag-ninger, var det, som det siges, at han skjønnede, at der for ham og hans Venner
ikke var nogen anden Raad end at holde Partiet sammen. Men det er nu
vistnok tvivlsomt, om de ved denne Leilighed fattede Reslutninger skulde være
saadanne, som Erling siden foregav. Det laa i hans Interesse at fremstille
Modstanderne saa uforsonlige som muligt, for at han kunde holde Partiet sammen og
fremme sine egne ærgjerrige Planer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
