Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
I)en norske Historie
kan tillægges anden Betydning end den at have fremskyndet,
hvad der saa alligevel, ogsaa uden dem, vilde have indtraadt,
senere eller tidligere, paa en eller anden Maade.
Man ser, at Erling Skakke i Begyndelsen ikke havde nogen
rigtig Tillid til det af ham istandbragte Verk, saa let det end
synes at have gaaet ham fra Haanden. Maaske har han, i
Erkjendelse af, at hans Søns Ophøielse til Konge var ligefrem ulovlig,
og at Haakon Herdebreid ustridig var den nærmest berettigede til
Thronen efter Kong Inges Fald, frygtet for, at Stemningen inden
hans Parti ikke skulde være fuldkommen at lide paa, eller ialfald
at Flerheden af Folket skulde tykkes ilde om, at en
Lender-mandssøn var bleven ophøiet til Konge. Vist er det, at han
forlod Landet og drog med sin Søn og alle sine nærmeste Venner
og Tilhængere til Danmark, hvis Konge, Valdemar, lovede ham
al den Hjælp, han kunde behøve til at underlægge sig Norge,
mod at han forpligtede sig til at afstaa Viken, hvorved altsaa det
forud for Olaf den Helliges Tid bestaaende Forhold skulde
gjen-optages. Det viste sig imidlertid, at Erling var sterkere, end han
selv synes at have troet. Lendermændene stod fast ved hans
Side, og Folket vedblev i det store taget at følge sine gamle
Høvdinger, ogsaa efterat de havde stillet sig i aaben Kamp mod det
legitime Kongedømme. Da han, efter at have fuldført sit Erinde
hos den danske Konge, vendte tilbage, lykkedes det ham derfor
i en Fart at underlægge sig hele det søndenfjeldske Norge, og der
samlede sig snart saamange Folk om ham, at han allerede
Vaa-ren efter kunde med Overmagt opsøge sin Modstander, der havde
tilbragt Vinteren i det Throndhjemske og rustet sig af alle
Kræfter, og hvem han overvandt og fældede i Slaget ved Sekken
(1162).
Høvdingerne for den faldne Konges Parti vilde fremdeles ikke
underkaste sig Erling, men for efter Slaget til Oplandene, hvor
de udsaa sig til Konge en anden Søn af Sigurd Mund, ved Navn
Sigurd, der opfostredes hos Markus paa Skog, en Frænde af
Sigurd af Reyr, og som endnu maa have været et Barn af Alder.
Om denne Sigurds kongelige Byrd synes der saalidet at have
været Tvivl som om Haakon Herdebreids; han havde følgelig
efter den hidtil gjældende Arvefølgeorden ubetinget bedre Ret til
Thronen end Magnus Erlingsson; alligevel synes der ikke at have
samlet sig mange Tilhængere om ham, allermindst af
Lender-mænd eller Samfundets høierestillede Klasser overhovedet; hans
Flok synes i endnu høiere Grad at have havt den samme
Karakter som Haakon Herdebreids: at være for en stor Del
sammensat af meget tvivlsomme Elementer. Den holdt til paa
Oplandene, men foretog stundom Streiftog ned i Viken og gjorde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
