- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Første bind. Mit Barndomshjem. Udsigt over den norske Historie 1-2 /
331

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Borgerkrigene. — Forhund mellem Aristokrati og Hierarki

331

paa disse Streiftog skyldig i ligefremt Ran eller anden ulovlig og
voldsom Adfærd. Flere af de Mænd af god Byrd, der havde
slaaet sig til Flokken, søgte at opnaa og opnaaede tildels ogsaa
Forlig med Erling Skakke, og de øvrige kom snart til at gjælde
for en blot og bar Bøverhob, som det var alles Pligt at staa imod
og hjælpe til at faa udr3rddet. I denne Tid, heder det,1 stod
Norges Vælde i megen Blomst; Bondefolket var velstaaende og
mægtigt og uvant med, at Krigerflokkene tilføiede dem nogen Overlast;
derfor vakte slig ulovlig Fremfærd stor Eftertale og almindelig
Harme. Og da nu desuden Vikverjerne var fuldkomne Venner af
Erling Skakke og hans Søn, mest af den Grund, at Kong Inge
havde været saa vennesæl blandt dem, og at de fremdeles vilde
følge det samme Merke, vandt det deres høieste Bifald, naar
Erling paa Thingene talte om de Voldsgjerninger, som Sigurds Mænd
gjorde sig skyldige i, og mente, at det vilde være en heldig
Gjerning, om man kunde faa denne Flok i Bund og Grund ødelagt.
Ja, Arne af Stodreim (Kongsmaag, som han kaldtes efter sit
Egte-skab med Dronning Ingerid), der hørte til Erling Skakkes ivrigste
Tilhængere, skjønt hans egne Sønner som Kong Inges Halvbrødre
havde været bragte paa Bane, da man raadslog om at vælge en
Konge efter dennes Fald, opfordrede endog paa et Thing alle de
tilstedeværende, Krigsmænd, Bønder og Bymænd, til at dømme
ved Vaabentak Sigurd af Revr og hele hans Flok i Djævelens
Vold baade levende og døde. Og saa ustyrlig var Forsamlingen,
heder det videre, at en slig uhørt Dom virkelig blev fældet,
overensstemmende med alle lovlige Former. Derhen var det altsaa
kommet, at den lovlige Thronarvings Tilhængere kunde betragtes
og behandles som blotte Oprørere og Urostiftere, medens den
Konge, som Aristokratiet havde givet sig, i Strid med gjældende
Ret og Sedvane, fandt ivrig Tilslutning hos den overveiende
Flerhed af Folket.

Det kunde under disse Omstændigheder ikke falde Erling
vanskeligt at gjøre det fuldstændig af med sine Modstandere. Deres
egentlige Fører, Sigurd af Rej^r, blev overvunden og fældet i
Slaget paa Ree (1163). Partiets øvrige Høvdinger tilligemed deres
Navnekonge Sigurd Markusfostre tog siden Veien op til
Throndhjem, hvor de, som det heder, fandt en god Modtagelse, saa at
Sigurd endog blev tagen til Konge paa Ørething og mange gode
Mænds Sønner gik i Flok med ham.2 Saa mange kan det dog
ikke have været; thi Flokken blev ikke sterkere, end at den ikke
blot ikke kunde binde an med Erling selv, der havde sin
Hovedstyrke i Viken, men at nogle Lendermænd, som Erling havde

1 Hskr., S. A/agn. Erl., Cap. 10.

2 Hskr., Sag. Magn. Erl., Cap. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/1/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free