Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
I)en norske Historie
dannet sig, lykkedes et større Foretagende for den. I Sommeren
1176 fik den fat i nogle lette Skuder og stevnede med dem nord
til Throndhjem, hvor den kom ganske uventet, saa at Kong
Magnus’s Befalingsmænd ikke fik Tid til at ruste sig, men blev
fældede eller maatte fly. Eystein Meyla fik dernæst Kongenavn paa
Ørething, og der strømmede nu mange Folk til ham fra
Thrønde-lagen, heder det, saa at han med en Skare af totusind Mand
kunde vende tilbage til Oplandene og Viken. Men her tog hans
Fremgang en ligesaa bråt Ende, som den var bråt begyndt, idet
han blev slagen og selv fældet paa Ree ved Tunsberg, hvorefter
Birkebeinernes Flok fuldkommen adsplittedes og Størsteparten
flygtede over Grænsen til Gautland.
Den nye Tingenes Orden syntes herved at være sikret mod
enhver Fare. Magnus Erlingssøn havde selv kunnet tilegne sig
Æren for den sidste Seir, da hans Fader, som ellers altid havde
pleiet at være den raadende, ved denne Leilighed ikke var
tilstede. Han besad flere baade Sjæls og Legems Fortrin, der
maatte gjøre ham til Konge efter Folkets Sind, og hertil kom nu
hans nyvundne Berømmelse som Kriger og Hærfører. Om der
end heftede den Mangel ved hans Byrd, at han ikke var
Kongesøn, saa maatte det dog bøde herpaa, at han var Dattersøn af
Sigurd Jorsalfarer, den sidste Ætling af den gamle Kongestamme,
om hvis Herkomst der ingen Tvivl kunde være, og den sidste af
de mægtige Kongeskikkelser, hvis Bedrifter havde . spredt Glans
om Thronen, og som havde efterladt sig et paa én Gang beundret
og elsket Minde. Hans Fader var grum og haardtraadende og
stødte derved mange fra sig; men han var tillige en stor
Krigsmand og Hersker, overmaade klog og forfaren i alt, hvad der
vedkom Landets Styrelse. Og med ham og hans Søn var
Størsteparten af Landets høibyrdige Ætter forbundne, — ved
Frænd-skab, fælles Interesser eller fælles Parti-Traditioner; ham havde
Geistligheden sluttet sig til, endnu fastere, endnu mere enstemmigt.
Og denne Alliance mellem Kongedømme, Aristokrati og Hierarki
syntes at staa i den bedste Sammenhæng med den
almeneuropæiske Tidsaands Krav; den syntes at bane Vei for en Udviklifig,
hvorved de snevre Grænser, der hidtil havde været optrukne om
Staten som en Privatdomæne for den kongelige Familje, skulde
sprænges og en virkelig organisk Sammenhæng tilveiebringes
mellem de hidtil saa løst forbundne Stammer eller Landskaber.
En saadan Udvikling maatte medføre, at der skete dybe Skaar i
den hidtil bestaaende Bondefrihed, og at den store Masse af
Folket kom under et sterkere Tryk fraoven, end det hidtil havde
staaet under; men disse Følger var altfor fjerne, til at de nu
skulde have kunnet fremstille sig for nogen; hverken Aristokra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
