Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerkrigene. Forbund mellem Aristokrati og Hierarki
351
ligeoverfor den større Indflydelse, som nu var bleven Vikens og
Gulathingslagens Høvdinger til I)el; havt saa megen Magt, at de
stillede sig paa den modsatte Side af den, hvortil deres egen
vel’for-staaede politiske Interesse maatte føre dem, og paa hvilken ogsaa
den overveiende Flerhed af deres Standsfæller stod; hos andre
synes derimod Sympathien for et Kongedømme, der saaledes som
Magnus Erlingssøns skyldte Lendermændene sin Tilværelse, og
Følelsen af, at den nye statsretlige Ordning var til Aristokratiets
Fordel ikke mindre end til Geistlighedens, at have gjort sig
sterkest gjældende. Og maaske var dette Tilfælde med de fleste.
Vist synes det ialtfald at være, at Magnus Erlingssøns Kongedømme
befæstede sig mere og mere ogsaa blandt Thrønderne, saa at de
ikke blot rolig fandt sig i at staa under det, men endog,
idetmindste for en stor Del, viste sig tilbøielige til at forsvare det
ligeoverfor den nye Oprørsflok, der nogle Aar efter
Hættesvei-nernes Undergang reiste sig mod det, og som havde sit første
Udspring fra en anden Kant af Landet.
Denne Flok var de saakaldte Birkebeiner. De synes først at
have optraadt om Sommeren 1174, og som sin Konge opstillede
den en ung Mand, Éystein, med Tilnavnet Meyla, der sagdes at
være en Søn af Eystein Haraldsson. At dette virkelig ogsaa forholdt
sig saa, kan neppe være tvivlsomt, da der ikke sees at være gjort
nogen Indvending mod Eysteins foregivne kongelige Byrd.1 Han
repræsenterede altsaa det legitime Kongedømme, de gamle Begler
for Thronsukeessionen, den hellige Olafs Lov, som man siden
pleiede at udtrykke sig. Alligevel tykkedes det endnu mindre ham
end Haakon Herdebreid at samle noget ret talrigt Parti om sig.
Flokken havde i den første Tid sit Tilhold i Grænseegnene mod
Sverige og var for det meste sammensat af Markemænd og
Elvegrimer. Ogsaa enkelte ansete Mænd fra andre Kanter af Landet
synes at have sluttet sig til den, nemlig saadanne, der havde lagt
sig ud med den haardtraadende og uskaansomme Erling, eller
som havde Venners og Frænders Drab at hevne. Men
Størsteparten var dog Folk af samme Art som dem, der havde omgivet
Haakon Herdebreid, og som havde sit Tilhold i hine
Grænsebygder: Folk af liden Æt og liden Anseelse, der var blevne
fredløse formedelst Ugjerninger øg udmerkede sig ved sine lovløse
Seder. Bønderne viste ogsaa det største Fiendskab mod Flokken
og samlede sig overalt væbnede mod den, naar den vovede sig
ned til de tættere befolkede Bygder, saa at Erling Skakke synes
at have overladt til dem at gjøre det af med den, uden at bryde
sig videre om det hele. Først et Par Aar efter, at Flokken havde
1 Munch, N. F. II., III. S. 43—U.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
