Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
I)en norske Historie
kcts over vort Folk og seet, at de herskede over det, som ingen
Ret havde dertil.»1 Men han gjorde ingen Hemmelighed af, og
hans Biograf har ligesaalidt forsøgt at lægge Skjul paa, at det var
ham fuldkommen vel bekjendt, at Folket blev befriet meget mod
sin egen Vilje, at han fra først af var og trods alle sine Seire
vedblev at være forhadt af dets overveiende Flerhed, at det var et
Verk, som kun faa og det de værste Mænd viste ham nogen Tak
for, at han havde bragt ny Ufred over Landet, fældet en Konge,
der havde Mængdens Kjærlighed for sig, og omstyrtet en Tingenes
Orden, hvormed baade store og smaa havde slaaet sig tiltaals
«Nu er Folket befriet,» sagde han i den samme Tale, «og til Tak
herfor viser I mig et Fiendskab, som der kun sjelden har været
Magen til. Nogle siger: Sverre er vis, Sverre er seirsæl; men saa
svarer man: hvad er det at undres paa? Han har gjort nok for
det, da han har givet sig selv Djævelen i Vold. Nogle siger endog,
at jeg er den skinbarlige Djævel, kommen lige fra Helvede og
sluppen løs i min Skikkelse......Saa siger Barnet, naar det
gaar ud og slaar med en Sten mod en anden: her skulde Sverres
Hoved være under. Saa siger hver ussel Tjenestekvinde, naar
hun har et Banketræ i Haanden og slaar det mod Hellen: her
skulde Sverres Hoved være under.» — Da han reiste omkring i
Norge, efter at have fattet sin Plan at optræde som
Thronpræten-dent, og gav sig til at granske Stemningen, kom han til det
Resultat, som den under hans egne Øine forfattede Saga
aabenhjer-tig tilstaar, at Almuen overalt, hvor han kom hen, var velvillig
stemt ligeover Magnus Erlingsson.2 Han viste sig i hele sin Færd
og Tale saa fri for al Bornerthed, saa overlegen over sin Samtid og
sine Omgivelser, at man umulig kan tro, at Hævdelsen af den
gamle barbariske Opfatning af Kongedømmet som en Odel eller
privat Ættebesiddelse, — Gjennemførelsen af en Statsret, ifølge
hvilken alle en Konges Sønner, uden Hensyn til egte eller uegte
Fødsel, havde Krav paa Del i Riget, og som aabnede Adgang for
en hvilkensomhelst Eventyrer til at forsøge sin Lykke paa
Bekostning af Landets Fred og Velvære, skulde have fremstillet sig
for ham som en i og for sig god og retfærdig Sag, eller at han
skulde have været blind for, at hvad Landets Høvdinger og
bedste Mænd var blevne enige om, da Magnus Erlingsson ophøiedes
paa Thronen og modtog den kirkelige Indvielse, var, uden
Hensyn til de mere partikulære eller personlige Interesser, der havde
gjort sig gjældende ved denne Leilighed, et virkeligt Fremskridt,
1 Sverres Saga (Ungers Udg.), Cap. 91. Jvfr. Flateyjarb., II. S. 621—22.
5 «Hann ihugaöi ef alf>yöan væri nökkut tviskipt i sfnu orölagi, f)vfat engi
grunaöi hann, ok viröist honum svå, sem alj>yöan mundi velviljuö Magnusi
ko-nungi.» Sv. S., Cap. 7. — Flatb., II. S. 538.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
