Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
355
en ustridig Forbedring i Rigets Forfatning, der syntes at skulle
sikre dets indre Fred. Naar han fremstiller sig selv som en
Befrier, en Forsynets Udsending, naar han idelig henskyder sig
under Gud og den hellige Olaf, naar han taler om sin Medynk med
Folket og kalder sine Modstandere Voldsmænd og Undertrykkere,
naar han fortæller, hvorledes den hellige Olaf eller Profeten
Samuel viser sig for ham i Drømme og lover ham sin Hjælp: da
kan dette neppe gjælde som paalidelige Vidnesbyrd om, hvorledes
han selv opfattede sin Stilling, men alene om, hvorledes han
ønskede den opfattet af andre; det har snarest været en Rolle, han
gav, eller der har ialfald stukket en god Del Forstillelse, en god
Del Komediespil under. Den ironiske, spottende Tone, hvori han
saa gjerne slog ind, og som næsten kan siges at gaa gjennem
den hele Saga om ham, der er bleven præget af hans Aands
sterke Eiendommelighed, stikker altfor meget af mod hine Udtryk,
til at man kan betragte dem som fuldt oprigtige, og tyder paa,
at han har været sig ret vel bevidst, at han ikke var og ikke
havde noget Krav paa at gjælde som Velgjører for sit Folk. Hvad
der fra først af drev ham ind paa hans Bane, var vistnok en
rent personlig Ærgjerrighed, ikke den ubetingede, enthusiastiske
Overbevisning om at have en god Sag, en høiere og bedre Ret
at kjæmpe for, som han gav sig Udseende af at være gjennemtrængt
;af, og som han paa denne Maade søgte at bibringe sine raa,
uoplyste Tilhængere. Et andet Spørgsmaal er det, om han har vidst
smed sig selv, at han overhovedet aldeles ingen Ret havde, —
aned andre Ord, om han ligefrem var en Bedrager, en Eventyrer,
der tilløi sig kongelig Byrd. Dette Spørgsmaal har, som man
ved, været forskjellig besvaret Ogsaa af den nyere Tids
Historiegranskere, og nogen sikker Afgjørelse er det selvfølgelig ikke
mu-igt at komme til. Saameget staar nu fast, at Tvivlene i Hensyn
paa Sverres kongelige B}rrd er langt vanskeligere at bortrydde
snd Tvivlene i Hensyn paa Harald Gilles. Man kan neppe
forestille sig, at en saa dristig Tanke som den at udgive sig falskelig
"or Kongesøn skulde opstaa hos et ubetydeligt Menneske som
Harald, uden Evne eller Sans for at herske; men for en Natur som
Sverres, der allerede fra sin tidligste Barndom viste sig urolig og
-tridbar, opfyldt af en umættelig Ærgjerrighed,1 dertil udrustet
sned den overordentligste Begavelse, kunde denne Tanke ikke
Sgge saa fjernt, allermindst i en Tid, da Landet gjennem en lang
aarrække havde været sønderslidt af blodige Partikampe og den ene
""hronprætendent efter den anden havde reist sig og samlet en
-lok om sig og fremkaldt ny Uro i Sindene. Harald havde sin
1 Man huske den Drøm, han havde, medens han endnu gjaldt for at være
" nas Kambares Søn, Sv. S. Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
