Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
369
at have betegnet en særskilt Sendelse, en overordentlig kongelig
Fuldmagt, given for en kortere Tid eller indskrænket til et
enkelt Tilfælde; Sysselmanden var et Slags kongelig Kommissarius
eller missus dominicus, der paa en Maade stod udenfor det
regelmæssige Styrelsesmaskineri. I Provinciallovene nævnes
Sysselmænd paa et Par Steder, men det er endnu her Aarmanden,
hvem det regelmæssig paahviler at repræsentere den fra
Kongedømmet udgaaende Styrelse, at varetage dets Interesser og at
opfjdde dets Skyldigheder. Først henimod Slutningen af det 12te
Aarhundrede træder Sysselmandsnavnet hyppig frem som
Betegnelse for de Funktionærer, ved hvilke Kongen ordentligvis lod
sig repræsentere i de forskjellige Landsdele, og i den nyere
Lovgivning fra det 13de Aarhundrede fortrænger det saagodtsom
ganske Aarmandsnavnet, der nu kun staar igjen i enkelte Artikler
som et Minde om en allerede forsvunden Tingenes Tilstand eller
et af Lovsprogets Fossilier. Forandringen i Navn falder her
sammen med en dybt indgribende og i sine Følger betydningsfuld
Forandring i Maaden, hvorpaa den lokale Administration var
ordnet. Sysselmændene var i Hensyn paa sin offentlige Stilling
fuldkommen afhængige af Kongen, der indsatte eller afsatte dem
efter Behag; deres Forpligtelser indskrænkede sig ikke som
Lendermændenes til at «styrkja konungs riki»; de indtraadte
ganske i Aarmændenes Sted i Hensyn paa alle de Hverv af en
mere offentlig Karakter, der havde paahvilet disse, saasom: at
indkræve Kongens Indtægter, at svare paa hans Vegne i de
Søgsmaal, hvori han kunde blive indviklet, at sørge for Haandhævelsen
af den lovlige Orden og at føre i hans Navn Opsyn med
Rets-pleien og Ledingsvæsenet; derimod havde de intet at skaffe med
det Hverv, der havde stemplet Aarmændene som Kongens Træle
og nedværdiget dem i Folkets Øine, nemlig Bestyrelsen af de af
Kongen for egen Regning drevne Gaarde;1 de lønnedes udentvivl
ved at modtage paa samme Maade som Lendermændene
Krongods i Forlening eller ved Andel i de Kongedømmet tilfaldende
Bøder, medens Aarmændene havde havt sin Løn af Udbyttet af
de af dem bestyrede Gaarde; deres Stilling var ikke blot en
indbringende, men ogsaa en høit anseet, saa at Mænd af den bedste
Æt, ja endog Lendermænd, ikke holdt sig for god til at modtage
den. Der blev paa denne Maade sondret mellem det private
Tjenerskab og Varetagelsen af Kongedømmets Rettigheder og
Pligter som Statsmagt; Aarmændene forsvandt fra det offentlige
meget senere fremdeles var Regel, at Aarmaendene havde Tilsyn med
Administration og Betspleie i Kongens Navn,— at altsaa den private Godsforvalter-Bestilling
og Bepræsentationen af Kongedømmets styrende Myndighed var forenet hos en
og samme Person.
1 Munch, Saml. Afh., I. S. 85; N. F. H., III. S. 194.
24 — Sars: Samlede Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
