Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
I)en norske Historie
vedblev at bestaa, et ordentligt Embedsverk, gjennem hvilket det
kunde gjøre sig gjældende med Kraft i den lokale Styrelse. Det
var, til den ene Side, repræsenteret af arvelige Høvdinger, der
kun i Formen skyldte Kongen sin Stilling, og som langt
snarere kunde gjælde for at være hans Allierede, og det ofte
meget upaalidelige Allierede, end Organer for hans Vilje, — til
den anden Side af en Klasse af halvt private Tjenere, der i
Lovgivning og Sedvaner betragtedes og behandledes som staaende
under de menige Bønder, og hvis Stilling var saa lidet anseet,
at de umulig kunde undgaa at blive i høi Grad afhængige af den
Haandsrækning, som Lendermændene af sin gode Vilje følte sig
opfordrede til at yde dem.1 — Ved Siden af Aarmændene finder
vi imidlertid allerede tidligt omtalt en Klasse af offentlige
Funktionærer, der, omendskjønt deres Myndighed, ikke mindre end
disses, helt og holdent udgik fra Kongen, alligevel fra først af
synes at have indtaget en langt anseligere Stilling. Dette var de
saakaldte Sysselmænd, i hvis Hænder den hele Administration
efterhaanden blev lagt. I de ældste Tider forekommer
Syssel-mandsnavnet kun sjeldent, og da, som det synes, fordetmeste i
Sammenhæng med de udenfor Riget liggende Skatlande, som
Færøerne eller Finmarken, eller de fjernere Dele af Riget, som
Haalogaland, Jæmteland, hvor Kongen sjeldnest personlig kunde
være tilstede, og hvorhen han af denne Grund stundom fandt
det nødvendigt at sende en Mand med høi Anseelse og udstrakt
Magtfuldkommenhed for at varetage sit Tarv.2 Ordet Syssel
(sysla) synes endnu da, forsaavidt som det ikke brugtes i Flæng
om enhver Art af Bestilling, ethvert Embeds- eller
Øvrigheds-distrikt 3 eller enstydigt med årmenning (o: Aarmandsbestillingen),4
1 Keyser, Retsforf., S. 207-8.
2 Keyser, Retsforf., S. 209. Munch, N. F. H„ III. S. 19i-95.
3 Se Cleashy-Vigfussons Lexicon, s. v.
4 Paa denne Maade bør det vel forstaaes, naar det heder om Olaf Trygvessøn,
at han «skipaöi mönnum um öll firændalög i syslur ok årmenningar» (Hskr.,
S. Ol. Tr., Cap. 102), eller om Magnus den Gode, at han «skipaöi alt i herödum
mönnum i årmenningar ok i syslur» (Hskr., S. Magnus G., Cap. 3); — hvis der
overhovedet bør lægges nogensomhelst Vegt paa saadanne Udtryk i Beretningen
om Tider, der laa saa fjernt fra Beretterens egen Tid. — I Olaf den Helliges Saga
(Ilskr., S. O. h. h., Cap. 122) fortælles del, at Aslak Fitjaskalle, Erling Skjalgssøns
Frænde, flk «mikit lén» paa Søndhordland af Kongen for at danne en Modvegt
mod Erling, men at denne blev ham for sterk, saa at han «hélzt eigi viö i
sys-lunni», — at Kongen siden stevnede Erling til sig og talte med ham om denne
Sag, ved hvilken Leilighed der lægges ham følgende Ord i Munden: «veit ek
eigi, hvårt heldr er, at hann (o: Aslak Fitjaskalle) hefir sakir til {»ess, eöa skal
hann hins at gjalda, er ek hefi hann f>ar sett yfir varnaö minn. En f>6tt ek nefna
hann till Jjess, J>å kæra margir aörir slikt fyrir oss, bædi J>eir er i syslum sitja,
ok svå årmenn, er bu vår varöveita ok veizlur skulu gera i möti mér ok liöi
minu». Dette Sted skulde da tyde paa, at Kongerne allerede dengang havde
høibyrdige Sysselmænd som Repræsentanter for sin styrende Myndighed ved
Siden af de lavættede Aarmænd, hvis Bestilling var en mere privat. Men Lovene
maa her være det afgjørende, og af dem fremgaar det uimodsigeligt, at det endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
