Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
373
Erkebiskop Eystein havde ved Overenskomsten af 1164 opnaaet
flere særskilte Privilegier for sin Stol eller for Kirken i
Almindelighed, hvorved der navnlig tilstodes Erkebiskoppen en udvidet
Skydsfærd samt Ret til at beregne sit Sagefald efter sølvmeten
Øre (istedetfor efter sakmeten Øre, der kun havde halvt saa stort
Værd), og hvorved den af Konger og Privatmænd hidtil øvede
Patronatsret over de af dem eller deres Forfædre byggede Kirker
opgaves til Fordel for Riskopperne. Disse Privilegier har han
udentvivl sørget for at faa stadfæstet af Folket paa sedvanlig
Maade og ladet indføre i Loven, samtidigt og i Sammenhæng med
at de nye Regler for Thronfølgen blev det. Hans Eftermand,
Erkebiskop Eirik, fremlagde under Striden mellem’ ham og Kong
Sverre til Forsvar for de her nævnte Rettigheder en Lovbog, som
kaldtes «Guldfjæder», og som «Erkebiskop Eystein havde ladet
skrive». Man maa formode, at denne «Guldfjæder» har indeholdt
en helt ny Recension af den gamle Frostathingslov, istandbragt
ved Overenskomst mellem Kong Magnus og Erkebiskoppen og
stadfæstet af Folket;1 ialfald kan det ikke være tvivlsomt, at dens
Indhold, endog om det var en ny Kristenret, har faaet Lovskraft
paa sedvanlig Maade, — at den nye Kristenret ikke har været
udarbeidet af Erkebiskoppen paa egen Haand, men at den er
bleven samtykt af Konge og Folk, og at Erkebiskop Eysteins Navn
kun af den Grund er bleven særlig knyttet til den, fordi han har havt
en fremragende Andel i dens Tilblivelse. I Modsætning til denne
«Guldfjæder» henskjød Sverre sig under Thrøndernes gamle Love,
«de, som den hellige Olaf havde sat», og lod læse op af den
Lovbog, der kaldtes Graagaas og sagdes at være skreven efter
Magnus den Godes Foranstaltning. Sverre har altsaa ligefrem bestridt
Gyldigheden af hele den under Magnus Erlingssøns Kongedømme
istandbragte Legislation, — ikke blot de nye Regler for
Thron-sukcessionen, hvis Underkjendelse jo var Forudsætningen for, at
han selv skulde kunne gjælde som retmæssig Konge, men enhver
dermed i Sammenhæng staaende Lovforandring, navnlig
forsaavidt den gjorde noget Indgreb i Kongedømmets Ret eller
Myndighed. Denne Myndighed vilde han have opfattet som en af
Gud forlenet, for hvis Haandhævelse man stod Gud til Regnskab,
og af hvilken ikke engang en legitim Konge, end sige en illegitim,
skulde kunne afstaa noget. «Erling Skakke,» sagde han, «havde
ingen Bemyndigelse havt til at bortsælge noget af Kongedømmets
Ret og bryde den hellige Olafs Lov, for at hans Søn kunde blive
viet til Konge, skjønt han ikke var Kongesøn».2 I Overensstem-
1 Se Keyser, Kirkehist., I. S. 262. K. Maurer, Entstehung d. ä. Frostupingslög,
S. 73.
2 Sü. S., Cap. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
