Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
I)en norske Historie
melse hermed krævede han tilbage den af Magnus Erlingssøn til
Fordel for Biskopperne opgivne Patronatsret, fordi det var
«gammel Lov og Sedvane, at Kongen og Bønderne kunde lade opføre
Kirker paa sine Gaarde, om de vilde, og at de i saa Tilfælde selv
raadede for disse Kirker og satte Prester til dem».1 Han
krævede fremdeles, at Erkebiskoppen skulde vende tilbage til den
gamle Beregning af Sagøren. Vistnok havde Bønderne selv
indvilget i den nye Beregning; men mange følte sig dog udentvivl
trykkede ved den og førte Klage derover, og Sverre forsømte ikke
at tage sig af dem. «Det var,» sagde han, «en Handel mellem
Erkebiskop Eystein og Erling, at Erkebiskoppen skulde vie
Erlings Søn til Konge og til Vederlag faa fare frem mod Bønderne
med al den Ulov, som han selv fandt for godt; men dette synes
mig hverken at være ret for Gud eller efter ^ Landets Love.»2
Ogsaa hvad der var bleven indrømmet Erkebiskop Eystein i
Hensyn paa Skydsfærden, maatte føles af Bønderne som et trykkende
Paalæg. Erkebiskoppen kunde nu kræve i Skyds hver Hest, som
Sadel eller Sæle var kommen paa, og han havde forøget sit Følge
saaledes, at han drog om paa sine Embedsreiser med over 100
Mand, medens den gamle Regel var, at han kun skulde have 30 Mand
med sig og 12 Skjolde, alle hvide. Ogsaa her krævede Sverre en
Tilbagevenden til, hvad der havde været Lov før Magnus
Erlingssøns Kongedømme. «Erkebiskoppen behøver ikke,» sagde
han, «at have nogen Hird eller Hærmænd eller fuldskjoldet Skib,
og alligevel tager han sig saa stor Frihed udenfor, hvad Loven
hjemler ham, at han farer med en tyvesædet Snekke, hvorpaa
der er 100 Mand eller mere, med Skjolde fra Stavn til Stavn. Vi
Birkebeiner husker nok, at Erkebiskoppens Skib tyktes os vel
bemandet, da han lod lægge mod os under Hattarhammeren.
Saaledes gik det og i Bergen, da vi angreb Skibene;
Erkebiskoppens Krigsfolk var hurtigere til at gribe til Vaaben og stride med
os end Kongens egen Sveit. Jeg tænker, det var det bedste, at
Erkebiskoppen aldeles ingen Hird havde; — thi det er jo ingen,
som herjer mod ham eller Kirken; — men at han heller giver Penge
ud til at holde Folk, som bryder, fremskaffer og tilhugger Sten
for at fremme Arbeidet paa Domkirken, saaledes som Planen
er lagt.»
I Hensyn paa Biskopsvalgene synes vistnok, som før omtalt,
det kirkelige Krav, at disse skulde foregaa ved Domkapitlerne,
uafhængigt af enhver Indblanding fra Kongedømmets Side, ikke
at være imødekommet paa nogen fuldt bindende eller afgjørende
Maade ved Overenskomsten i 1164; men noget har dog vistnok
1 Sv. S., Cap. 109.
2 Sv. S., Cap. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
