Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
383
Han havde begyndt sin Bane som verdslig Høvding og deltaget
som saadan paa Magnus Erlingssøns Side i dennes Kampe mod
Sverre, og hvorvel han maa have faaet et Slags lærd Opdragelse,
siden han kunde opnaa at blive valgt til Biskop, ved hvilken
Leilighed han af Erkebiskop Eirik omtaltes som en baade ved sit
Levnet og sine Kundskaber til det biskoppelige Embede
velskikket Person, mangler det dog ikke paa Hentydninger til, at det
ikke har været synderlig rart bevendt med hans geistlige
Lærdom;1 hans mangeaarige Deltagelse i de borgerlige Uroligheder
baade under Sverres Styrelse og siden viser os ham som en
Mand, hvis Karakter maatte være fremmed for enhver Art af
religiøs eller kirkelig Enthusiasme, hvis ledende Motiv langt
snarere var en rent personlig Ærgjerrighed eller Hævnfølelse end
noget Hensyn til almene Interesser, — en kold og beregnende
Natur, kløgtig, men smaalig og uden Sving, om hvem Haakon
Haakonssøn, da han, efter at have forsonet sig med ham, talte
over hans Grav, ikke kunde sige noget bedre, end at hgn ikke
havde havt sin Lige i «verdslig Visdom» (veraldar vit).2 Han og
Baglerne slog vel stundom om sig med store Ord om, at de
kjæmpede ifølge Pavens Bud, og at alle Birkebeiner var bansatte;
men Birkebeinerne paa sin Side, der formodentlig holdt sig
bogstaveligt til Sverres Lære om, at en uretfærdig Bansættelse falder
tilbage paa dens egne Ophavsmænd, kaldte ogsaa Baglerne
bansatte og talte om «Kjetterbiskoppen Nikolas», og fra ingen af
Siderne synes man at have taget det synderlig alvorligt med denne
Tale eller at have lagt noget videre Bret paa de kirkelige Trusler og
Straffedomme. Sverres gamle Krigere gjaldt ikke for at være meget
gudfrygtige; han haanede dem selv engang, da de forud for en
Kamp kj’ssede de Kirker, som de kom forbi: «Det er svært,
som I Birkebeiner nu er blevne andægtige, mod hvad I før var
det lader til, at I nu skal slikke hver Kirke, som I gaar forbi,
medens I før just ikke pleiede at agte Kirkerne meget»;3 men
heller ikke Baglerne udmerkede sig ved sin Devotion, og det
synes endog, som om de i Regelen for mere skaanselløst frem mod
Kirker og Prester end deres Modstandere; paa begge Sider var
der udviklet eller udviklede der sig en raa Krigeraand, der satte
sig udover alle Hensyn til det fredelige Livs Interesser, og som
maa have gjort disse Flokke, der idelig streifede om og slog sig
ned snart hist, snart her, til en næsten utaalelig Byrde for Folket.
Ligesom vi i Nikolas Arnessøn mere ser Repræsentanten for
1 Munch, N. F. II., III. S. 340.
2 Håk. Håk. S. (Ungers Udg.), Cap. 136.
s Sv. S., Cap. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
