Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
I)en norske Historie
en stor Høvdingæt end Biskoppen, saaledes skulde man tro, at
det var mere de aristokratiske end de kirkelige Interesser, for
hvilke hans Parti kjæmpede, skjønt disse sidste stilledes i
Forgrunden. Aristokrati og Hierarki havde saa nylig indgaaet en
formelig Alliance og havde gjennem en saa lang Række af Aar
optraadt i det nøieste Fællesskab, at det maatte falde naturligt
for de verdslige Stormænd at slutte sig til Biskopperne, naar
disse paanyt løftede Oprørsfanen. Det slaar neppe heller feil, at
Traditionerne fra Erling Skakkes og Erkebiskop Eysteins Tid i
Forbindelse med Uviljen ligeoverfor Sverres Følge af «Stavkarle
og Thorpersønner», der ikke synes at kunne være bleven
formildet ved de Forholdsregler i demokratisk Betning, som Sverre tog
efter at være kommet til Magten, har havt tilfølge, at Flerheden
af Landets gamle Høvdingætter slog sig til Baglernes Parti. Paa
den anden Side ser man dog, at enkelte af de høibyrdige Mænd
og Ætter, der havde kjæmpet for Magnus Erlingsson til det
sidste, men efter Slaget i Norefjorden havde underkastet sig Sverre,
siden enten holdt sig rent udenfor alle Stridigheder, som
Arn-mødlingerne paa Giske, eller endog deltog i Kampen paa Sverres
Side og viste ham urokkelig Troskab, som Gregorius Jonssøn af
den med Magnus Erlingsson besvogrede Blindheimsæt.1 Baglerne
kunde siges at optage Traaden der, hvor Heklungerne havde
sluppet den, og dannede, som disse, et mere aristokratisk Parti
ligeoverfor et mere demokratisk; men Modsætningen i Hensyn paa
de Elementer, af hvilke de stridende Partier var sammensatte,
var dog nu langtfra en saa skarp, som den havde været i
Magnus Erlingssøns Tid. Heklungernes Parti havde omfattet
saagodtsom alle Landets gode Ætter; til Baglerne hørte maaske de
fleste; men ogsaa Birkebeinerne talte dog nu mange ansete eller
høibyrdige Mænd inden sine Rækker. Magnus Erlingsson havde
for Alvor kunnet sige, at paa hans Side stod «göfugmenni ok
göömenni», paa den anden kun «bjöfar ok ransmenn ok önnur
illmenni»; i en Baglerhøvdings Mund vilde slige Udtryk have
været en latterlig og urimelig Overdrivelse. Sverres gamle
Birkebeiner, — de, der «géngu til lands» med ham, — var et Slags
professionelle Krigere, for hvem Krigstjenesten var bleven det
daglige Brød. Naar vi læser, hvad der er berettet om deres
Mandstugt,2 deres Hurtighed og Sikkerhed i at manøvrere og bruge sine
Vaaben,3 og ser, hvorledes de ved disse Egenskaber ofte seirede
over en mangedobbelt Overmagt, faar vi næsten et Indtryk som
af regulære Troppers Overlegenhed over en Milits. Men det er
1 Munch, N. F. IL, III. S. 197.
2 Man se t. Eks. Sv. S., Cap. 36.
3 Sv. S., Capp. 77, 1U o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
