Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Historie
de var blevne saa forandrede, at de neppe nok kjendte sig selv
igjen.1 Denne Forandring var ikke mindre stor i Hensyn paa
det indre end i Hensyn paa det ydre. Fra blotte Eventyrere
havde de naaet op til at blive Forkjæmpere for et helt politisk
System, for en paa visse Principer bygget Tingenes Orden. De
havde faaet Skrud og Skarlagen at bære, men — hvad der var
mere — de havde faaet almene Grundsætninger, som det var
deres Opgave at hævde: Grundsætningerne om Kongedømmets
guddommelige Oprindelse og Ret, om dets Forpligtelse til at føre
Opsyn baade med Kirke og Ståt, dets Mission at beskytte den
svage ligeoverfor den mægtige og være Lovens og Retfærdighedens
Repræsentant ligeoverfor alle. Man kan ikke tvivle paa, at disse
Grundsætninger, som Sverre saa ofte udviklede baade i Tale og
Skrift paa den ham eiendommelige populære Maade, har fundet
Indgang hos hans Mænd, der paa det fuldstændigste blev
beherskede af hans overlegne Personlighed, at de saameget lettere er
blevne tilegnede, som de paa en naturlig Maade syntes at knytte
sig til den nationale Opfatning af Kongedømmet og dets
Traditioner, og man kan ikke tvivle paa, at hans Tilhængere er blevne
opildnede ved Følelsen af at have en slig Fane at slutte sig om,
at denne Følelse har bidraget til at give dem et Sammenhold, en
Selvtillid, en Sikkerhed, hvorved de i Længden maatte blive sine
Modstandere uendelig overlegne.
Alligevel lykkedes det, som vi ved, Raglerne at bringe Sverre
i slig Nød, at det syntes at være rent ude med ham. Det kom
saavidt, at de næsten var blevne Herrer over hele Landet, hvor
de uhindret streifede om, medens Sverre, som havde tabt sin
Flaade, maatte holde sig stille i Throndhjem, og" Riskop Nikolas
kunde pralende sige til sine Mænd: «Sverre Prest har nu ikke
mere tilbage af Norge end et Nes, og det kunde ogsaa være nok
for ham, om han raadede for den Strimmel af Øren, som er udenfor
Palissaderne, og selv hang der paa Galgen.»2 Lykken blev ham
vel atter gunstig; i de sidste Aar af sit Liv havde han afgjort
Overhaanden og tilføiede Baglerne det ene Nederlag efter det
andet. Men helt at sprænge dem og gjøre sig til Landets Herre
lykkedes ham ikke. Han seirede ikke selv; men hans Æt og hans
Grundsætninger seirede, og det saa fuldstændigt, at ikke blot
Landet fik Fred, men at al Rivning, al Revægelse syntes at ophøre,
og at Hvilen gik over til Søvn.
Her synes det da, som om et stort Omslag er bleven hidført
alene ved en enkelt Mands Geni og Lykke, — som om en hel
Udvikling er bleven afbrudt og en ny begyndt, i en ganske anden
1 Sv. S., Cap. 37.
1 Sv. S., Cap. 165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
