Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
389
Retning, alene som Følge af den tilfældige Omstændighed, at en
saadan Mand optræder, at han frelses som ved et Vidunder ud
af tusinde Farer og Gjenvordigheder, og mod al Sandsynlighed,
i Kamp mod Folkets og Tidens raadende Magter, naar det Maal,
som han, dreven af en rent personlig Ærgjerrighed, har stillet
sig. Det synes, som om Norges Historie maatte have faaet en
helt anden Karakter og ført til helt andre politiske og sociale
Konsekvenser, saafremt Sverre ikke havde optraadt, eller saafremt
hans Rane var bleven afbrudt en af de mange Gange, da der kun
var en Haarsbred, et Slumpetræf mellem ham og Undergangen.
Det synes, naar vi ser hen til, hvor sterk og almindelig en
Tilslutning Magnus Erlingssøns Kongedømme havde fundet, som om
den med dette Kongedømme sammenhængende Tingenes Orden
var saaledes sikret og befæstet, saaledes fremgaaet af hele den
forudgaaende Udvikling, saaledes støttet til alle raadende Magter
hos Folket, at dens Omstyrten ved Sverre næsten maa opfattes
som skeet ved en udenfor denne indre Sammenhæng staaende
Magt, ved et Slags Erobring udenfra, der voldsomt, uden
Indledning, uden Forberedelse tvinger Folket ind paa nye Baner. Og
var denne Tingenes Orden ikke bleven omstyrtet paa en saadan
Maade, var Magnus Erlingsson og hans Æt bleven siddende paa
Norges Throne, da vilde ogsaa, — kunde man videre mene, —
de i 11(34 vedtagne nye Begler for Thronsukcessionen have traadt
i Kraft, og paa Basis af dem vilde et Valgmonarki have dannet
sig, svarende til det, der udviklede sig i andre Lande, særligt i
Nabolandene Sverige og Danmark. De geistlige Stormænd vilde,
ved Hjælp af den Myndighed, som disse Begler havde lagt i deres
Haand, have tilegnet Kirken dens fulde hierarkiske «Frihed» eller
endog et ligefremt Herredømme over Staten. I Forbund med
dem og støttende sig til dem vilde fremdeles de verdslige
Stormænd have naaet det Maal, som de under de forudgaaende
borgerlige Uroligheder stadig mere bestemt syntes at tendere mod:
at blive en politisk herskende Stand, at indtage en Stilling inden
Statsstyreisen, svarende til den, som de havde indtaget inden
Stammernes Selvstyrelse. De vilde have benyttet denne Stilling
til at udvide sine Eiendomme, skaffe sig Skattefrihed og andre
økonomiske Forrettigheder, og Norges politiske og sociale
Udvikling vilde saaledes have kommet til at stemme paa det nærmeste
overens med Sveriges og Danmarks. Kongedømmet vilde være
blevet mere og mere indskrænket og afmægtigt, men Staten
udvidet og dens Bestaaen sikret ved at knyttes til en større
Mangfoldighed af Interesser; Nationen som Helhed vilde have faaet en
Repræsentation, der kunde have fortsat det historiske Liv, som
tidligere havde udfoldet sig væsentlig paa Grundlag af Stam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
