Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Sverre. — Birkebeiner og Bagler
393
Sverre, — saa upopulær han selv personlig var og blev, —
alligevel ved sit System repræsenterede den rette fremadilende
Hovedstrøm i den norske Stats Udvikling, medens den Bevægelse, der
hævede Magnus Erlingsson paa Thronen og i Sammenhæng
dermed opstillede en ny Statsret, nærmest maa opfattes som en
Bagevje eller en Strømning paa Overfladen, trods de sterke og
udbredte Sympathier, af hvilke Magnus personlig blev støttet.
Vi har i det foregaaende noksom fremhævet, at Magnus
Erlingssøns Kongedømme var noget mere end et Verk af blot
tilfældige eller personlige Kombinationer, at Overenskomsten af
1164, skjønt den i Formen synes ensidig beregnet paa at hæve
Hierarkiet, alligevel maa opfattes som Udtryk for en virkelig
Alliance mellem verdslige og geistlige Stormænd, at Geistlighedens
Stræben efter at unddrage sig sit gamle x\fhængighedsforhold til
Kongedømmet fandt Støtte i en aristokratisk Partitendens. Vi har
seet, hvorledes denne Tendens allerede fra Begyndelsen af greb
ind i Thronfeiderne efter Sigurd Jorsalfarers Død, hvorledes den
stadig traadte sterkere frem under disse, og hvorledes den ved
Magnus Erlingssøns Ophøielse paa Thronen synes at have
vundet fast Grund under Foden: det nve Kongedømme var
Len-dermandsætternes eget Verk, udgaaet fra deres egen Midte, og de
nye Sukcessionsregler aabnede Udsigt til at fastholde det eller
endog drage det stadig dybere ind i det Afhængighedsforhold,
hvori det allerede ved sin Oprindelse var stillet til de geistlige og
verdslige Stormænd. Det kommer ogsaa, som før sagt, tilsyne i
den opofrende Udholdenhed, hvormed Landets allerfleste
høi-byrdige Ætter holdt fast ved Magnus Erlingsson, at de har havt
en Følelse af, at hans og deres politiske Interesse faldt sammen.
Men efter Magnus’s Fald indtraadte der en Forvirring i deres
Rækker, som aldrig siden blev raadet Bod paa. Partiet lod sig
ikke mere rekonstruere. Dets Fane blev atter reist; men kun en
Del af Aristokratiet samledes om den; hos mange øvede Respekt
for den bestaaende Orden eller Hensyn til private Interesser eller
bygdepatriotiske Sympathier og Antipathier saa megen Indflydelse,
at de holdt sig ud^ifor eller slog sig til den anden Side:
Modsætningen mellem Aristokrati og Demokrati, mellem «göfugmenni»
og «Stavkarle» blev en stadig mindre udpræget; Modsætningen
mellem Vikverjer og Thrønder traadte til Gjengjæld saameget
skarpere frem. Man ser, at, om end et Slags esprit de corps
havde udviklet sig hos den Kreds af Ætter, der stod igjen som
en Rest af Fylkestidens frodige aristokratiske Vegetation, og om
end Adskillelsen mellem disse Ætter og det øvrige Folk stadig
var blevet en skarpere, eftersom Opløsningen inden de fordums
selvstyrende Smaasamfund gik videre, saa var dog denne esprit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
