Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
I)en norske Historie
de corps langtfra sterk nok til at holde dem sammen paa en
varig Maade og uanseet enhver Omveksling i de personlige
Forhold; de vedblev, trods den voksende sociale Afstand, alligevel at
være knyttede ved sine Traditioner saa nøie til det øvrige Folk,
at de ikke rigtig kunde gjennemtrænges af Følelsen af at danne
et eget Samfund inden Folket, der havde sine særskilte, klart
fremtrædende politiske Interesser, og hvis Deltagelse i det
offentlige Liv udelukkende eller væsentlig blev bestemt ved Hensynet
til disse, uden at paavirkes af den forøvrigt raadende
Folkestemning. Men jo mindre en slig levende og aktiv Standsfølelse havde
udviklet sig hos de aristokratiske Ætter, desto mindre skikkede
var ogsaa disse til at overtage den Rolle, hvortil Overenskomsten
af 1164 aabnede dem Adgang, desto mindre rimeligt er det, at det
vilde have kunnet lykkes dem, eller engang at det vilde have faldt
dem ind at benytte de nye Sukcessionsregler til at vinde Plads
som særskilt Statskorporation og til at omdanne Kongedømmets
Væsen i Overensstemmelse med egen politisk Fordel, men i Strid
med den raadende Retsopfatning".
Man har villet forklare Modsætningen mellem
Lendermands-aristokratiets politiske Rørighed og dristige Optræden før Sverre
og dets iøinefaldende Svaghed, dets Mangel paa Liv og
Foretagsomhed efter ham, af det store Mandefald, der skete inden dets
Rækker under de ulykkelige Kampe mod Birkebeinerne. Man
har udhævet den Ytring, der lægges Magnus Erlingssøn i Munden,
da han underhandlede med Sverre i Throndhjem: «Jeg har nu
allerede i Striden med dig, Sverre, tabt hundrede lenderbaarne
Hirdmænd og sytten Lendermænd, foruden den, hvis Tab alene
er større Skade end alle de andres, nemlig min Fader Erling
Jar .»l Man har videre, for at støtte denne Forklaring, henvist
til de saakaldte Rosekrige, der ryddede saa sterkt op i den
engelske Høiadel, at Kongedømmet i den nærmest paafølgende Tid
kunde tilegne sig et næsten uindskrænket Vælde. Men den
engelske Adels Svaghed var dog kun en forbigaaende, medens
Len-dermandsaristokratiet aldrig reiste sig efter sit Fald. I de
borgerlige Uroligheder i Danmark og Sverige i det 13de og 14de
Aarhundrede skete ogsaa store Mandefald inden de høibyrdige
Ætter; alligevel gik den danske og svenske Adel med forøget Magt
ud af disse Kampe. Et Aristokrati, der endnu er livsfriskt og
fremadstræbende, lader sig neppe slaa ned af slige vdre Ulykker
det er først, naar der allerede forud er indtraadt en fysisk og
moralsk Dekadence, at de kan faa en skjæbnesvanger
Betydning. Og at dette var Tilfældet med Lendermandsaristokratiet,«,
maa allerede paa Forhaand synes rimeligt, naar man erindrer,»
Sv. S., Cap. 55. — Jvfr. Aschehoug, Statsforf., S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
