Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov
405
Dødsleie, at opnaa Forlig med Biskopperne, hvilket ogsaa lykkedes
ham langt hurtigere og lettere, end man skulde have troet muligt efter
den Holdning, som Kirken havde indtaget ligeoverfor Sverres Æt
og Kongedømme. Forliget blev af Kong Haakon kundgjort ved
et Brev, der aabnes med en rhetorisk stiliseret Skildring af, hvor
sørgelig Tilstanden havde været i Landet i den nærmest
forudgaaende Tid. «Større Plage, Nød og harmelig Strid,» heder det,
«har tynget paa os og vort Land nu i lange Stunder, end være
burde, om Lykken var med os; ja, vi maa næsten sige, at dette
Land er bragt til det yderste, hvis ikke Gud af sin Miskund
vil unde os snarlig Hjælp; thi næsten alle de er døde, som vilde
vogte Landet og Landslovene med Retfærdighed; men de lever
igjen, som kun vil fremme Uret og Vranghed; Loven ringeagtes,
og Ran raader; Uskikke vokser, og gode Seder tynes; Kvinder
vanæres, Kirker opbrydes, og al Kristendom staar for Fald, hvis
ikke Gud og gode Mænd giver Raad, saa det kan blive bedre.»
Og da nu alle disse Ulykker, efter hvad Brevet dernæst erkjender,
«skriver sig fra den Uenighed, der har fundet Sted mellem
Kongedømmet og Biskopperne», skulde man have ventet, at
Kongedømmet havde maattet finde sig i at gjøre vidtgaaende Opofrelser, at
man havde maattet byde Biskopperne store Fordele, inden de
vilde indgaa paa at vende tilbage og underkaste sig en Kongeæt,
der havde stillet sig mellem dem og Maalet for deres politiske
Ærgjerrighed, og hvis Legitimitet de saa aabent havde bestridt.
Alligevel synes dog ikke dette at være blevet Tilfælde. Kong
Haakon erklærer vel i sit Brev, at han «opgiver Trætten mellem
Kongedømmet og Biskopsdømmet og indrømmer den hellige Kirke
og de lærde Mænd al den Frihed, som dem tilkommer, hver især,
efter hvad de hellige Skrifter vidner om deres og mine gjensidige
Rettigheder, og efter hvad den hellige Kirke har havt fra ældre
og nyere Tider, overensstemmende med hvad Kardinal Nikolas
bestemte og de tre Konger Eystein, Sigurd og Inge besvor,
saaledes som Kong Eysteins Brev bevidner og Kong Magnus
stadfæstede saavelsom min Fader med sit Brev, saa og efter hvad de
Eder indeholder, der blev aflagte for Legaten, da Jarlen (Erling
Skakke) havde begyndt Trætte med Erkebiskop Eystein om den
hellige Kirkes Friheder». Kongedømmet traadte altsaa et’Skridt
tilbage fra den udfordrende Holdning ligeoverfor Kirken, som det
havde indtaget under Sverre; men intet af de gamle
Stridsspørgsmaal blev afgjort, endsige at der gjordes Kirken nogen ny
Indrømmelse. De Udtryk, hvori Kirkens Friheder stadfæstes, er,
som man ser, holdt i en svævende Almindelighed, uden at noget
specielt Punkt fremhæves eller nogen af de af Sverre for
Kongedømmet hævdede Rettigheder bestemt opgives. Det heder, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
