Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Den norske Historie
Kirken og de lærde Mænd skulde have al den Frihed, som
tilkommer dem, efter hvad de hellige Skrifter vidner; men ogsaa
Sverre^havde paaberaabt sig de hellige Skrifter og i dem fundet
Støtte for sin Opfatning af Forholdet mellem Kirke og Ståt. Der
henvises til Kardinal Nikolas’s Bestemmelser, besvorne af
Kongerne Eystein, Sigurd og Inge og stadfæstede ved Eysteins Brev;
men, medens Geistligheden havde udtolket dette Brev eller disse
Bestemmelser saaledes, at Kongedømmets Ret til at beskikke
Prester og have en Stemme med ved Biskopsvalgene derved skulde
være endelig opgivet, havde Sverre opstillet en anden
Fortolkning, hvorefter denne Ret kun skulde være opgivet for visse
særskilte Tilfælde, — et Stridsspørgsmaal, der altsaa fremdeles
blev holdt aabent. Der henvises til en af Magnus Erlingsson
given Stadfæstelse, men ligeledes til et. Stadfæstelsesbrev, som
Sverre selv har udstedt, saa at herunder en for Geistligheden
ubetinget gunstig Løsning af de omstridte Spørgsmaal umulig kan
være forstaaet. Der tales om Eder, som blev svorne for Legaten,
da Erling Skakke yppede Trætte med Erkebiskop Eystein om den
hellige Kirkes Friheder; men, hvad end disse Eder har gaaet ud
paa, er det øjensynligt, at deres Paaberaabelse i denne
Sammenhæng ikke har stort at betyde, da Haakon reserverer «sit
Kongedømme og sin fulde kongelige Værdighed ubeskaaret» og henviser
ikke mindre til Landsloven end til de «hellige Skrifter» som
Rettesnor ved Afgjørelsen af, hvad der skal gjælde som Kongedømmets
Ret. Kort at sige: det er en Vaabenstilstand, ikke et endeligt
Opgjør, der har været tilbudt fra Kong Haakons Side, en Eftergift
i Formen, ikke i Realiteten.1
At Biskopperne gik ind paa at modtage et saadant Tilbud, og
det uden Prutning eller Betænkning, maa synes dobbelt
paafaldende, naar man stiller sig for Øie de ydre Omstændigheder ved
det Tidspunkt, da Forliget kom istand. Baglerne stod da
fremdeles under Vaaben og havde en stor Del af Landet inde; Sverre
havde endnu paa det sidste behøvet al sin Energi for at klare sig
ligeoverfor dem, og han, hvis personlige Egenskaber gjennem saa
lang Tid havde været det fornemste Vaaben, hvorved hans Parti
holdt sig oppe, var nu falden fra. Det pavelige Interdikt hvilede
fremdeles over Birkebeinerne og enhver Del af Landet, der holdt
med dem. Den nye Konge, de havde givet sig, kunde vel ikke
være saa forhadt, som Sverre havde været, og det blev ham
muligt at indtage en mere forsonlig, imødekommende Holdning;
men han var dog sin Faders Søn (til og med uegte Søn); han
repræsenterede de samme Principer, den samme Thronfølgeorden,
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 321—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
