Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.410
Den norske Historie
nogen Vegt; Hensynet hertil har ikke kunnet have noget at
betyde hos Baglerne, saaledes som dette Parti nu var sammensat.
De raa Eventyrere, der efterhaanden var blevne Partiets Kjerne,
kunde ikke gjøre det aristokratisk-hierarkiske Program fra 1164
til sit og syntes næsten kun forsaavidt at repræsentere de ved
Erling Skakke og Erkebiskop Eystein istandbragte
Partikombinationer, som de holdt fast ved den samme Kongeæt, til hvilken
hint Program var knyttet, og nu var ogsaa dette Baand
overskaaret, saa at det nye Kongevalg, saalangt fra at give Partiet en
mere principiel Holdning, snarere maatte virke i en modsat
Bet-ning. Man har ogsaa i, hvad der berettes om et Forslag, som
Reidar Sendemand nogen Tid efter fremsatte, et paafaldende
Vidnesbyrd om, hvor rent personlig en Karakter Kampen nu
havde faaet fra Baglernes Side, og hvorledes alle Principer og
Traditioner, om hvilke de engang havde samlet sig, var blevne
formørkede. Kongesønnen Haakon Haakonssøn var ved et
Overfald kommet i deres Hænder, og Beidar foreslog nu for sine
Partifæller at benytte denne gode Leilighed til at vinde al
Magten fra Birkebeinerne og faa det hele Folk paa sin Side. «Vi har
nu i vor Vold,» sagde han, «Sønnen af den Konge, som hele
Folket elskede, og for hvis Afkom Birkebeinerne gjerne vilde ofre
sit Liv. Hvad om vi nu tog ham til Konge, men gjorde den, vi
hidtil kaldte vor Konge, til Jarl? Vi ved jo nok, at efter den
hellige Olafs Lov er kun den ret Konge i Norge, der er
Kongesøn, og ikke en Konges Dattersøn eller Søstersøn, saadanne som
dem, baade Birkebeinerne og vi Bagler nu tjener. Det vilde ogsaa
være den største Hæder for vor Høvding at have baade Riget og
Kongen i sin Varetægt, og da kunde han med Rette kaldes baade
Konge og Jarl.» Forslaget var vist meget fornuftigt, naar det for
Raglerhøvdingerne kun gjaldt Opnaaelsen af personlige Fordele;
men det gik jo ud paa et fuldstændigt Brud med deres
Traditioner og en Opgivelse af alt, for hvilket der fra deres Side havde
været kjæmpet lige siden Erling Skakkes Tid: Drengen Haakon,
som de skulde tage til sin Konge, var uegte Søn af Haakon
Sverres-søn og repræsenterede saaledes den gamle Arvefølgeorden og den
forhadte Sverres Æt og Principer. Alligevel heder det, at Reidars
Forslag faldt noksaa vel i Baglerne Øre,1 og at det kun blev
opgivet, fordi flere fandt det upassende at fratage Philippus
Kongenavnet, naar man engang havde givet ham det.
Kongeæt; hans Moder var, som man ved, en Halvsøster af Kong Inge, Dalter af
Dronning Ingerid i hendes Egteskab med Arne af Stodreim. Naar han alligevel
skulde kunne komme i Betragtning som Kongsemne, maatte det være ifølge de i
Gulathingslovens § 2 optagne «nymæle», hvorved den private Arvegangsorden var
bleven gjort gjældende ogsaa for Thronsukcessionen.
1 «fletta råd lézt Böglum vel hugna. — Håk. Håk. S., Cap. 5.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
