Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 409
de hierarkiske Interesser eller Tendenser. Birkebeinerne var nu
ikke længer bansatte, men ligesaa lydige Sønner af Kirken som
Baglerne, og Striden mellem Kongedømme og Kirke var kommet
til en foreløbig Afgjørelse, hvormed alle Vedkommende havde
erklæret sig tilfredse. Blandt Biskopperne var det heller ikke andre
end den ene Biskop Nikolas, der ogsaa dennegang aabenbart tog
Del i Baglernes Reisningsforsøg; de øvrige holdt sig udenfor den
hele Strid eller stod endog nærmest paa Birkebeinernes Side.1
Og Biskop Nikolas, som altid havde havt mere verdsligt end
geistligt i sit Væsen, optraadte nu ligefrem som en Partihøvding
af den allerlaveste Sort, for hvem det kun gjaldt Opnaaelsen af
rent personlige, egoistiske Formaal. Han søgte at bringe det
dertil, at Baglerne tog hans egen Søstersøn, Philippus Simonssøn, til
Konge, gjennem hvem han da selv vilde blive den virkelig
styrende. Da han første Gang kom frem med denne Plan, stødte
den paa en saa afgjort Modstand, at han nødtes til at lade den
falde. Baglerpartiets øvrige Ledere og Bønderne i det
Søndenfjeldske holdt fast ved Magnus Erlingssøns Æt og enedes om at
give Kongenavnet til en foregiven Søn af Magnus, Erling
Steinvegg, om hvem det imidlertid synes at have været ialfald de
fornemste Høvdinger fuldkommen vel bekjendt, at han ikke var,
hvad han udgav sig for at være, saa at de, — som en af dem
siden udtrykte sig, — kun tog ham, fordi de nu engang skulde
have en Konge at stille op mod Birkebeinerne.2 Biskop Nikolas
maatte til en Begyndelse lade sig nøie med, at hans Søstersøn
blev Baglerkongens Jarl. Faa Aar efter derimod, da Erling Steinvegg
var død, lykkedes det bedre for ham. Erling efterlod to Sønner,
og Baglernes Krigsfolk vilde ogsaa helst tage en af disse til
Konge; men hos de til Borgarthing forsamlede Bønder, hvem
Biskop Nikolas havde paavirket, gjorde en anden Mening sig
gjældende. «Vi vil have en Konge, som vi kan have Værn af,»
sagde de, «og dertil er nu den bedste Leilighed, saasom vi her
har Philip Jarl, Søstersøn af Inge Haraldsson, den bedste Konge,
Landet i Mands Minde har havt, og bekjendt som en brav Mand;
ham vil vi derfor give Kongenavn, om I samtykker deri.» Og
deres Mening blev den seirende. Biskop Nikolas fik sit Ønske
opfyldt; men hans Parti kom i et værre Uføre, og dets Stilling
blev mere ugrei end nogensinde før. Philippus Simonssøns
Op-høielse til Konge, medens begge Erling Steinveggs (uegte) Sønner
blev udelukkede, var vel paa en Maade i Overensstemmelse med
den i 1164 vedtagne nye Statsret;3 men herpaa kan neppe lægges
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 327—28.
2 Håk. Håk. Saga, Cap. 137, jvfr. Cap. 152.
3 Philippus stammede hverken paa mødrene eller fædrene Side fra den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
