Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennemførelsen af Sverres System. — Den nyere Landslov 413
havde sin Styrke i det Throndhjemske, Rigets gamle
Centrallandskab, og som altid havde søgt sin Styrke i at repræsentere
den nationale Enhed, fandt sig kun nødtvungne i Delingen og
vilde aldrig gaa ind paa andet, end at Inge Baardssøn var
Landets Enekonge, medens Philippus kun var hans Mand, der ulovlig
tiltog sig Kongetitelen, saa den var ham mere til Spot end til
Hæder.1 Paa begge Sider hyldede man i Grunden de samme
Grundsætninger om Thronarvefølgen og Kongedømmet, eller man
gav sig ialfald Mine af at hylde dem, tvungen af Hensyn til den
raadende Opinion. Naar Baglerne fremdeles holdt paa sin Konge
ligeoverfor Birkebeinernes, kunde de ialfald paaberaabe sig, at
heller ikke denne var mere end Søstersøn eller Dattersøn af en
Konge og altsaa ikke opfyldte de ved Olaf den Helliges Lov
fore^-skrevne Vilkaar. Men under Olafs Lov henskjød baade Bagler
og Birkebeiner sig. Efterat det hele Land med saa stor Villighed
havde underkastet sig Sverres Søn og denne i sin korte
Styrelses-tid havde vundet alle Samfundsklassers Yndest, kunde det heller
ikke gaa an for Baglerne at gjenoptage de gamle Tvivl i Hensyn
paa Sverres kongelige Byrd. Deres egen Konge havde søgt en
Støtte for sin Magt ved et Giftermaal med Sverres Datter, og
Biskop Nikolas kn\rttede store Forhaabninger for sin Æts
Fremtid til denne Forbindelse, hvilke han udtalte for Søstersønnen,
idet han sagde: (Ærkebiskoppen og jeg har overlagt, at I skal
egte Kristina, Kong Sverres Datter; hun er af den bedste Æt her
i Landet, og dersom det var saa vel, at I fik Sønner sammen,
vil man nok ikke agte Afkommet af Baard Guthormssøn eller
Folkvid Lagmand (Inge Baardssøns og Haakon Galins Fædre)
synderlig høit.»2 — Medens Splittelsen i det ydre vedblev, syntes
altsaa den indre Modsætning nærved at udjævnes. Begge de
stridende Parter havde nærmet sig saavidt til at blive enige i
Anerkjendelse af Sverres Æt og Principer, at det syntes klart, at
den, der bedst repræsenterede denne Æt og disse Principer,
maatte kunne samle Folket om sig og blive Situationens Herre.
Og efterat det var bleven bekjendt, at Haakon Sverressøn havde
efterladt en Søn, kunde det ikke være tvivlsomt, at han, efter
Olaf den Helliges Lov og ved at gaa ud fra Sverre, var nærmest
Arving til Thronen og Riget.
Man pleiede, som det siges i Sagaen,3 at sammenligne Haakon
Haakonssøns Barndomshistorie med Olaf Tryggvessøns. I
Beretningerne om, hvorledes det etaarige Barn midt om Vinteren under
allehaande Farer og Gjenvordigheder førtes fra Viken nord til
1 For nm. Sög., IX. 198,
2 Sag. Håk., Guth. ok Inga, Cap. 18. (ünger’s Udg.)
3 Håk. Håk:, S., Cap 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
