Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
Den norske Historie
at Jarlen vistnok var en saa forstandig Mand, at han forstod at
vælge sine Venner. Under Forhandlingerne mellem Skules og
Haakons Venner om, hvormeget af Riget hin skulde have at raade
over som dennes Lensmand, truede Skule med, at han, saafremt
han ikke flk, hvad han gjorde Krav paa, vilde drage bort med
hele sin Styrke og søge hen til dem, der nok vilde være villige
til at opfylde hans Ønsker, — hvorved han aabenbart kun kan
have sigtet til Baglerne. Og kort Tid efter indløb der Breve fra
Philippus til Skule, i hvilke han krævede en Deling af Landet
med denne, saa at de hver skulde have sin Halvpart; i modsat
Fald truede han med at begynde Krig paanyt. Kong Haakon
var ikke nævnt med et Ord i disse Breve; det ligger derfor nær
at formode, at Fordringen ikke er kommet Skule uventet, men
har været en Frugt af de mellem ham og Baglerne førte
Underhandlinger.1 Han havde imidlertid nu indgaaet et Slags Forlig
med Kong Haakon og kunde saaledes for det første ikke give
noget andet Svar, end at Sagen maatte henstaa, indtil den kunde
blive afgjort paa et almindeligt Rigsmøde. Næsten samtidigt med,
at dette Svar blev afgivet, døde Philippus uden at efterlade sig
Børn. Det gjaldt nu baade for Kong Haakon og Skule at komme
til Viken, inden Baglerne havde fundet sig en ny Konge, saa at
Riget atter kunde blive samlet. Dette lykkedes dem ogsaa.
Baglerne havde vel allerede sendt Bud syd til Danmark efter en Søn
af deres forrige Konge, Erling Steinvegg, og deres fornemste
Høvdinger laa i samlet Flok østenfor Foldenfjorden. Men da Haakon
og Skule nærmede sig med sin Flaade, slog de straks alle
Krigs-tanker af Hovedet. Det kom til et foreløbigt Forlig mellem begge
Parter, ifølge hvilket Baglerhøvdingerne indtil videre skulde
beholde sine Titler og Værdigheder og Halvparten af de Sysler, som
de hidtil havde havt at raade over, medens den endelige Fred
skulde sluttes Sommeren efter ved Erkebiskoppens Mægling.
Imidlertid blev Haakon hyldet som Konge paa alle Hovedthing
i det Søndenfjeldske, og de fordums Baglerhøvdinger viste sig
fordetmeste saa vel tilfredse med den nye Tingenes Orden, at de
endog med stor Iver sluttede sig til Birkebeinerne for at
be-kjæmpe en Oprørsflok, der havde dannet sig under en foregiven
Søn af Magnus Erlingsson; ja, de oppebiede ikke engang den
endelige Fred, der skulde istandbringes ved Erkebiskoppens
Mægling, men underkastede sig paa egen Haand Kong Haakon og
aflagde aldeles sit gamle Partinavn.
Man faar heraf det bestemte Indtryk, at Oprørsflammen i det
søndenfjeldske Norge ikke længer har havt nogen Næring, at
1 Jvfr. Munch, N. F. H., IH. S. 586-87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
